English version click here
Bike Italien arrangerer cykelferier i Norditalien for motionister, familier og mountainbike-ryttere. Vores speciale er Gardasøen, Trentino og Dolomitterne.
(Læs reaktioner på vores arrangementer nedenfor på denne side!)
Nyheder: 10/6: Bike Italiens første udgave af MTB-Safari blev som ventet fysisk meget udfordrende og en naturoplevelse af de helt store! De enorme snemasser fra den koldeste vinter i mands minde havde gjort ruten til noget af et eventyr, når laviner og store klynger af væltede træer i alle tykkelser, blokkerede stierne. Godt vejr gjorde de tre 2.000-meter pas med forrevne og sneklædte tinder, så langt øjet rakte, til synsindtryk, som deltagerne sent vil glemme! Regn og hagl, daglige 1.800 højdemeter samt to Via Ferrata og lidt kultur med det underfundige valfartssted, San Romedio, gjorde MTB-Safari turen til en komplet og sjælden cykeloplevelse, som vil blive husket langt frem i tiden!
24/5: Cykel Motion Viborgs træningslejr ved Gardasøen nød godt af en sand hedebølge med 30 til 35 grader hver dag! Der blev kørt i tre hold A, B og C, hvoraf A rytterne i løbet af 8 dage nåede at tilbagelægge 900 km med rundt regnet 15.000 højdemeter. På kongeetapen over Monte Baldo, hvor 200 meter med sne skulle forceres, fik feltet af solbrune motionsryttere følgeskab af selveste bjergkongen, Michael Rasmussen, der ikke lagde fingrene imellem og viste sit store format. Bike Italien siger tak for en kanon cykeluge i godt selskab!
16/4: Holte Mountainbikeklub HMTBK fik nok at se til i løbet af fire dages forårstræningslejr på Gardasøens østlige bred arrangeret i samarbejde med Bike Italien. I alt blev der tilbagelagt rundt regnet 260 km og 7500 højdemeter! Velsignet af forårets første rigtigt varme dage fik vi åbenbaret eksistensen af dette super velegnede, lavtliggende bjergområde med masser af snedige singletracks, udfordrende og teknisk vanskelige passager og nedkørsler, totalt opslidende stigninger og en række pragtfulde udsigtspunkter! Beskrivelse og en side med fotos er under udarbejdelse! "Det var mit første besøg af Garda på cykel. Jeg synes, det var nogle rigtigt fede ture og fede ruter! Jeg blev udfordret både teknisk og på konditionen og fik en stor naturoplevelse på samme tid!" Søren Arnfeldt Andersen (Superliga-rytter).
12/4-09: Maurizio Fondriest kører med igen i år! Dolomitterne Unplugged i uge 31 og 35 får endnu engang selskab af den tidligere verdensmester, der vil kaste lidt stjernestøv over feltet og dele ud af sine enorme tekniske viden.
8/4-09: Weekend-ferie i Rom? Leder du efter billige overnatningsmuligheder i det centrale Rom, så kontakt Bike Italien.
18/2-09: Læs Tove Boe's indlæg om hendes vellykkede familiecykelferie ved Gardasøen (blå rute) sammen med sine fem trofaste ledsagere her.
10/2-09: Læs Ivan Bomholts spændende indlæg fra Dolomitterne Unplugged uge 32, 2008 her.
18/1-09: Læs Peter Bjørn Hansens spændende indlæg og se billeder fra sidste års Dolomitterne Unplugged, uge 31, 2008 her.
5/1-09: Bike & Vin programmet er endelig kommet på plads. Med vin som den røde tråd cykler vi igennem nogle af Italiens mest populære vinområder. Vi skal til bl.a. til vinfestival, på vandretur fra vinkælder til vinkælder i Valpolicella, til adskillige vinsmagninger og besøge indtil flere middelalderbyer og romantiske Verona. Læs mere her
22/11-08: Så er vi endelig klar med programmet for Dolomitterne Unplugged uge 31 og 35 for roadbikes/racer. Der venter to smukke, indholdsrige men også meget udfordrende cykeluger i kamp med nogle af Dolomitternes mest berygtede stigninger! Læs mere her.
5/11-08: "MTB-SAFARI": Så fik vi endelig lagt sidste hånd på vores MTB-safari tur rundt om Brentadolomitterne! Den ultimative MTB oplevelse i og omkring Italiens ubetinget flotteste og mest beskyttede nationalpark er nu kortlagt og prøvekørt. Det er således med glæde, at vi kan tilbyde denne helt ekstraordinære, guidede cykeloplevelse til jer, der altid har drømt om kørsel i øde og totalt spektakulære omgivelser over trægrænsen iblandt rå og sneklædte bjergtinder, på grænsen af ens fysiske formåen og i nærkontakt med naturen på en måde, som ikke kan beskrives... kun prøves! MTB-ugen vil blive tilbudt i pinsen uge 23, 2009 med individuel tilmelding. Læs mere om MTB-Safari her
4/11-08: Læs Bjarke Andersens episke beretning (med fotos) om sidste års cykeluge i påsken: I Giro'ens Hjulspor, uge 12 her.
15/8-08: Dolomitterne Unplugged, uge 31 og 32 gik over al forventning! Med høj sol, perfekte cykeltemperature, næsten ingen regn og 100% gennemførelse af de planlagte ruter fik deltagerne den cykeloplevelse for livet, de var kommet efter. Samtlige pas i Østrig, Ortles-gruppen, Val di Non og de centrale Dolomitter viste sig fra deres mest gæstfrie side med frit udsyn til alle de legendariske klippeformationer, spejlblanke bjergsøer samt religiøse og historiske levn fra fortiden, som ruterne førte os forbi. Beretning om cykelugerne under udarbejdelse. Se reaktioner nedenfor.
31/5: Cykelugen Nove Colli og Dolomitterne bød på cykling i verdensklasse. Først fire dage blandt de vestlige Dolomitters sneklædte spidser, omkring Gardasøens nordlige halvdel og Lombardiets afsidesliggende bjergsøer. Sol og varmt forårsvejr, blomstrende æbleplantager, mange højdemeter og god stemning kendetegnede det vellykkede arrangement. Afslutningen i form af Italiens mest legendariske amatørløb Nove Colli blev akkurat lige så barsk, som det er berygtet for at være! 11.000 deltagere, 210 km og 3.800 hm med halvanden times skybrud, 9 krævende stigninger med op til 18% stigning gjorde løbet til en uforglemmelig cykeloplevelse af de helt store! De første indlæg og fotos til hjemmesiden er på vej.
3/4-08: Første udgave af I Giro'ens Hjulspor, uge 12 blev velsignet med det bedst tænkelige vejr! Michael Rasmussen kørte os igennem Valpolicellas bakkelandskab til VM ruten 2004! Se fotos og læs alt om cykelugen her.
Reaktioner på: Cykelferier/familier/blå rute:
"Vi tænker stadig tilbage på turen, som en uforglemmelig ferie, som helt klart levede op til vores forventninger på alle måder. Overnatningsstederne var super, så fint og romantisk og dejlig morgenmad! Den gode service, da vi boede på B&B, var også enestående, at ejeren kørte os frem og tilbage fra den lokale retaurant! Din service var meget behjælpelig, mere end vi havde forventet. Desuden var det godt, at du på ruten havde skrevet ideer til, hvor vi kunne spise, og seværdigheder vi kunne se, så vi selv kunne vælge til og fra, som det passede os!" Katrine og Morten, København.
"Vi er alle enige om, at det har været en super god ferie, gode oplevelser i spændende natur, motion med gode udfordringer og ... ikke mindst... dejligt vejr! Ferien overskred alle vores forventninger!". Rosa og Lars, Tove og Per, Christa og Arne, Odense.
Reaktioner på: Cykelferier/familier/rød rute:
"Tak for sidst og en af de allerbedste ferier vi har haft!" Merete og Tom Rasmussen, Odense.
Læs om den grønne, blå og røde rute her.
Reaktioner på: Dolomitterne Unplugged!
Uge 31: "En vellykket, oplevelsesrig og anderledes cykelferie i uge 31, der mere end overskred mine forventninger! Det var en rigtig god og afslappet tur - ikke mindst takket være din store indsats. Jeg nød heldagsturene, udfordringerne i Dolomitterne og følelsen af at være på ferie og på 'tour', ikke et væddeløb eller bare transport mellem hoteller!" Peter Bjørn, Roskilde, juli 2008.
Uge 31: " Alt i alt må jeg sige, at det var en tur, der på næsten alle områder levede fuldt op til mine forventninger og mere til....super tur! Prisen var også meget fin, synes jeg, og vi fik meget for pengene, og kvaliteten var tip top. Distancerne på dagsturene var meget fine, og jeg synes, det var nogle super fede stigninger på nogle af de mest legendariske bjergpas... jeg tænker selvfølgelig på Timmelsjoch, Passo di Gavia og Passo dello Stelvio. Fantasiske opkørsler i en spektakulær natur og så med det held, der skulle til med masser af solskin". Jesper Kirketerp, Søborg, juli 2008
"En flott tur i godt selskap, i fantastisk natur med god mat hver kveld!" Asbjørn Grovling, Norge, juli 2008.
Uge 32: Kommentar: "...you know what I don't like about this... NOTHING!!!" Jeff Saunders, Boston, august 2008.
Reaktioner på: Dolomitterne - råt for usødet!
"Absolut og helt igennem fantastisk...din tur har virkeligt givet mig et kick... ferien overskred alle mine forventninger!" Søren Pedersen, Søborg, August 2007.
"Jeg var meget tilfreds med forløbet af ugen. Alt taget i betragtning en fin tur!" Bjarke Andersen, Ikast
"One of the most memorable times of my life!" Bill Andersen, New York
"Magnificent and breath taking views of the peaks and descents and at times hellish climbs across the Dolomite passes that we endured!" Paul Lebonitte, New York
Cykelugen i uge 35, 2007 er overstået og blev intet ringere end en succes! Anført af den tidligere verdensmester Maurizio Fordriest kørte de 11 amerikanske og tre danske deltagere mere end 675 km med 11.500 højdemeter blandt de mest fascinerende Dolomitter. Vi afsluttede cykelferien med Granfondo Colnago i Appenninerne, der skulle vise sig at være et løb for mandfolk i et uhørt smukt bakkelandskab. Det blev også til vinsmagning i Valpolicella og Verdi's opera Nabucco i Arena'en i Verona. Se billederne i Foto Galleriet, se altimeterkurverne og læs dagbøgerne her.
Også vores familie-cykelferier fik en god start i sæsonen 2007. Tilfredse kunder over hele linien, både mht. ruter, aktiviteter og overnatning!
Kontakt Bike Italien: joachim.jerichow@bikeitalien.com Telefon fastnet: 0039-0457580515 eller mobil: 0039-3496576683
|