1
 Giro delle Dolomitti

1

Campolungo

1

Passo di Sella

1

Passo Pordoi

1

Corvara

1

Hotel Stella delle Alpi, Ronzone

1

Ronzone, Val di Non

1

Marostica

 


Dolomitterne Unplugged!

Program uge 31

Som en naturlig fortsættelse af sidste års succes i de østlige Dolomitter, har vi i år valgt at starte i Seefeld i Østrig. Vi lægger ud med en mindre krævende etape fra Seefeld til prinsesseslottet Neuschwarstein (Tyskland), et af de absolut flotteste slotte i verden, der har tjent som inspiration til Disney's Torneroseslot! Derefter gælder det tre benhårde etaper med i 3.000 daglige højdemeter til de vestlige Dolomiter (Ortles-gruppen), som tæller nogle af Europas højeste og mest spektakulære bjergpas: Passo Rombo (9.) (Timmelsjoch), Passo dello Stelvio (2.) og Passo Gavia (6.)! Ikke mindre end 47 skarpslebne hårnålesving venter os på vej til legendariske Stelvio, som måler 2.758 m!

Den tidligere verdensmester Maurizio Fondriest (20 års jubilæum i år, tillykke!) kører med på mindst to af etaperne og stiller gerne sin expert-viden om køreteknik og køreposition m.v. samt sit værksted til rådighed for deltagerne.

Efter en velfortjent fridag, hvor vi tager på ekskursion til to af Venetos perler fra middelalderen, nemlig Bassano di Grappa og Marostica, deltager vi i Giro delle Dolomiti's femte etape, der kører Italiens mest kendte og måske den flotteste cykelrute overhovedet: De fire Pas. Men ikke fra Canazei eller Val Badia, derimod fra... Bolzano!!! Det bliver uhørt hårde løjer, men der bliver heldigvis sørget godt for deltagerne undervejs! Se højdekurverne her.

Pris for uge 31 (8 nætter)-------------------> 6.995 kr.

Program for Dolomitterne Unplugged (uge 31) i Dolomitterne:

  • Lørdag 26/7: Ankomst til München. Transport til Seefeld (Østrig).
  • Søndag 27/7: Seefeld - Fernpass (1.209 m) - Neuschwarstein. Evt. termalske bade om eftermiddagen.
  • Mandag 28/7: Seefeld - Sölden - Timmelsjoch (Passo Rombo) (2.491 m) - Merano.
  • Tirsdag 29/7: Merano - Passo dello Stelvio (2.758 m) - Bormio med deltagelse af Maurizio Fondriest.
  • Onsdag 30/7: Bormio - Passo Gavia (2.621 m) - Passo Tonale (1.883 m) - Cles - Ronzone med deltagelse af Maurizio Fondriest.
  • Torsdag 31/7: Fridag: Sightseeing i Bassano del Grappa og Marostica.
  • Fredag 1/8: Løb: Giro delle Dolomitti. Bolzano - Passo Sella (2.244 m) - Passo Pordoi (2.239 m) - Passo Campolungo (1.875 m) - Passo Gardena (2.121 m) - Bolzano. 1
  • Lørdag 2/8: Passo Palade (1.512 m) – Merano – Méltina – San Genesio (1.054 m) – a)* Bressanone. b)** Passo delle Mendola (1.363 m) - Ronzone.
  • Søndag 3/8: a) Transport til lufthavnen i München. b) Fridag med sightseeing.

* Deltagere der skal hjem efter uge 31. ** Deltagere der tager uge 32 med.

Bemærkninger: De valgte etaper vil variere meget i længde og sværhedsgrad (højde). Den sværeste etape bliver løbet til De Fire Pas. Her skal man regne med ca. 160 km og ca. 3.000 højdemeter!

Cykelugen består af 8 overnatninger i alt: To rejsedage, 6 etaper og en fridag. Uge 31 kan evt. kombineres med uge 32: To rejsedage, 11 etaper og tre fridage.

Pris for uge 31 + 32----------------------->10.995 kr.

Alt afhængigt af antallet af deltagere rejser vi med enten fly eller bus fra København til München (fly) eller Seefeld (bus). I begge tilfælde sørger bikeitalien for cykeltransporten. I tilfælde af bustransport vil der være opsamling i Middelfart. Hoteller vil være tre stjerner med halvpension (ekskl. drikkevarer).

Som udgangspunkt sover vi alle på dobbeltværelser, men hvis man gerne vil have et enkeltværelse, er det selvfølgelig en mulighed. Det koster dog et tillæg (se priser).

Det italienske køkken
Behøver vi at sige mere? Til aftensmad sørger vi for en varieret, tre retters menu med klassiske specialiteter fra Trentino samt salatbar. Vi sikrer os, at der bliver tale om sportsfolksportioner, så ingen går sultne fra bordet! Frokost spises ude på ruten.

Vi kører...
De enkelte dagsetaper køres i to hold med forskelligt ambitionsniveau. Vi bliver ledsaget af guides med indgående stedkendskab. Som udgangspunkt kører vi i samlet flok til første stigning. På stigningerne kører alle i deres eget tempo, men den enkelte gruppe forlader toppen af hver stigning i samlet formation.

En følgebil med det mest nødvendige værktøj samt forsyninger kører med på ruterne. Desuden vil en læge være tilknyttet arrangementet.  

Briefing
Hver aften holder vi et kort møde, hvor vi vil tegne og fortælle om morgendagens rute samt aftale afgangstidspunktet, der kan variere fra dag til dag. Efter mødet er det op til den enkelte deltager at beslutte, hvilket hold han eller hun vil lægge ud med at følge.

Som almindelig forholdsregel oplyses det, at vejene, vi kører på, er åbne for trafik, og at deltagerne er underkastet reglementet gældende for italienske veje.

Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Joachim Jerichow på e-mail adresse:

joachim.jerichow@bikeitalien.com

Mobiltelefon: 0039-3496576683
Fastnettelefon: 0039-0457580515

Skype-navn: Joachim Jerichow

 

 

 

 

 

 

1

Fondriest med kone, Val di Non

Neuschwarstein

1

Passo dello Stelvio

11
 Seefeld, Tyrol

1

Timmelsjoch, Passo Rombo

1

Giro delle Dolomitti

1

Castel Bello

1 Silandro, Val Venos

1

Ortles (3.905 m)

1

Ikke for folk med højdeskræk!

1

Endnu 24... jeg dør!

1

Bassano del Grappa