1  

 

n

Passo Capovalle

m

Passo Croce Domini

Passo di Gavia

Passo dello Stelvio fra Bormio

Passo di Resia

Passo dello Stelvio fra Prato

Passo di Foscagno

Passo d'Eira

Flüelapass (ch)

Albulapass (ch)

Berninapass (ch)

Passo dell Aprica

Mortirolo (optional)

Albulapass (ch)

Flüelapass (ch)

Berninapass (ch)

s

Passo di Gavia

s

s

Frokost med udsigt

s

Passo dello Stelvio (2.758 m)

s

Passo di Gavia

s

48 hårnålesving!

s

l

c

Passo dello Stelvio (2.758 m)

k

 

 

 

 

 
   
 
 

 

 
 
 


Dolomitterne Unplugged, uge 35

 

Program for uge 35, 2012: I år har vi valgt at gå helt nye veje med den anden udgave af Dolomitterne Unplugged. Fornyelse skal der nemlig til for at opretholde gejsten og for at give vores mange tilbagevendende ryttere nye og spændende cykeloplevelser! Således skal vi i kast med tre af Schweits' mest berømte pas, Albulapass, Flüelapass og Berninerpasset, hvor vi for første gang i Bike Italien sammenhæng får mulighed for at se et bjerg på over 4.000 meter (Piz Berniner)! Samtidig skal vi køre tre af Italiens absolut mest legendariske stigninger, nemlig Passo dello Stelvio (fra begge sider) og Passo di Gavia fra Ponte di Legno! Desuden skal vi ved selvsyn se kirketårnet, der stikker op fra Lago di Resia, Gardasøen, middelalderbyen Glorenze samt Lago di Gallo (Livigno), som ikke efterlader et øje tørt! Til de hårde hunde, der ikke kan få nok, tager vi i år Mortirolo med som alternativ til Passo dell Aprica på sidstedagen. Mortirolo regnes sammen med Zoncolan som de to hårdeste stigninger i Italien! Man får blodsmag i munden bare af at kigge på højdekurven!

Som noget nyt indleder vi i år Dolomitterne Unplugged ved Gardasøen, således at vi kan skære et par timer af de lange lufthavns-transferture (i begge ender). Det gør programmet mindre presset og giver samtidig, de ryttere, der endnu ikke har oplevet Gardasøen en mulighed for at suge til sig af den helt specielle atmosfære, der regerer her imellem de dramatiske og flotte klippeformationer, der rejser sig direkte op af søens vand.

Efter en kort færgetur på tværs af søen lægges der ud med Gardasøens mest sceniske stigning, der starter i Gargnano. Efter at have nydt den dramatiske søudsigt i både nordlig og sydlig retning følger vi vejen ind i det totalt øde landskab langs dæmningssøen Lago Valvestino og over Capovalle. Med udsigt til en af områdets smukkeste og mest ombejlede søer, Lago di Idro, køres en dejlig nedkørsel, før vi fortsætter over trægrænsen til Gardasøens i særklasse mest spektakulære pas, Passo Croce Domini i 1.892 m.

Allerede på andendagen får vi hænderne fulde med den i Giro d'Italia sammenhæng måske mest legendariske stigning i Alperne, Passo di Gavia, der med sine 2.620 m er Europas sjettehøjeste pas! Vejen derop fra Ponte di Legno hører til de bedste stigninger i Italien overhovedet! Én snæver vejbane at gøre godt med uden nævneværdig afskærmning imod afgrunden, ingen trafik og non-stop udsigt karakteriserer vejen til passet! Indbegrebet af, hvordan bjergpas skal være, så cykelfolket får det maksimale ud af dem! Der er lige en passage med 16%, der skal overvindes, men ellers kan man nyde en uendelig og eventyrlig udsigt til bjergspidser i 3.000 meter klassen hele vejen: Gran Zebru (3.859 m ), Monte Cevedale (3.769 m) og Monte P.S. Matteo ( 3.678 m).

På tredjedagen, ja, så fortsætter det naturalistiske live show (bedre end hjemmetræneren!) med Passo dello Stelvio fra Bormio-siden, der topper min personlige liste over dramatiske og smukke stigninger! Normalt kører vi ned her og tager os derfor ikke helt den tid, som dette landskab fortjener. Det første lange stykke køres på veje skåret ind i klippesiden, hvor konturerne i klippemassivet på den anden side af dalen bølger dramatisk op og ned som gigantiske bølger. I sprækkerne ses adskillige vandfald, der tegner smalle, hvide striber, men adskillige hundrede meter skal de nok være hver især. Efter en række uhumske, relativt korte tuneller hugget igennem klippen med hammer og mejsel (sådan virker det!) kommer man til en serie af smukt udformede hårnålesving (14 i alt). Svingene er bygget nærmest symmetrisk ovenpå hinanden, et efter et i skøn harmoni som instrumenter, der underbygger og på skift afløser hinanden i en velkomponeret symfoni. Sød musik for bjergryttere! Efter det imponerende vandfald Cascate Viola, køres et par lange kilometer i en slags græsørken, hvor nærmest uendelige arealer til alle sider er dækket af grønt. Det er barskt landskab! Stigningen på omkring 21 km er med sine stigningsprocenter konstant omkring de 7-8% noget nemmere at få has på end dens storesøster på den anden side, men bør ikke tages let! Efter toppen fortsætter ruten via Passo Umbreil ned i Schweitz, hvorfra vi fortsætter til Passo Resia (1.504 m), som er kendt for kirketårnet, der stikker op ad søen Lago di Resia. Derfra fortsættes til middelalderbyern Glorenze, der omkrænset af sine intakte middelaldermure med flotte tårne er fuld af atmosfære!

På fjerdedagen gælder det endelig legendariske Passo dello Stelvio, der bør være en skalp på enhver motionsrytters kaminhylde! Passo dello Stelvio leverer den ubetinget største cykeloplevelse... hver gang! Om det er de 1.808 højdemeter, den konstante stigningsprocent på 8-9% eller den tynde luft, der gør det så forbandet hårdt at nå til passet i 2.758 meters højde (Europas næsthøjeste), ved jeg ikke, men følelsen af at have overvundet bjerget og sig selv, er noget helt specielt! I starten kører man med moderate stigningsprocenter langs bølgende enge og en brusende flod. Så når man skoven, hvor vejen bliver stejlere, og de 48 hårnålesving reduceres taktfast. Når skoven slutter, og man runder et hjørne, ses vejen, der fortsætter i zig-zag lige op i himlen. Man tror, det er løgn! Det ser håbløst ud! Udsigten til Ortler (3.905 m), de østlige alpers højeste bjerg, giver én fornyet mod og kraft, men ellers får man ikke noget foræret fra det øde og barske landskab! Nedkørslen til Bormio er beskrevet ovenfor.

På femtedagen gælder det helt nye jagtmarker i Bike Italien sammenhæng. Vi kører i retning vest og først gælder det Passo Foscagno (2.291 m), som er relativt lang, men udover et par stejle kilometer efter San Carlo, bør den ikke skabe problemer for nogen med gennemsnitlige stigningsprocenter fra 5-6% Nedkørslen når knapt nok at tage sin begyndelse, før vi skal op igen. Denne gang til Passo D'Eira (2.210 m). En lille, kort stigning (3 km) med et par stejle passager, der kræver, at man løfter bagenden fra sadlen. Endelig når vi Livigno, som hører til Italiens mest berømte skisportsområder, hvor vi får en helt speciel naturoplevelse ved at køre langs søen Lago di Gallo (Hanesøen) omringet af høje, sneklædte tretusindmeterbjerge! Ubeskriveligt flot! Efter et lift med tunnelbus kører vi i retning af Zernez og derefter imod dagens ubetingede højdepunkt: Navnkundige Flüelapass (2.383 m), som gentagne gange har været på programmet i Schweitz Rundt. Uhørt scenisk, gletschere på alle sider og masser af bjergtinder! 13 km med 7,4% i snit! Ikke at kimse af!

Sjettedagen byder på en rigtig kongerute med tre pas og en del kilometer. Vi starter direkte fra hotellet med måske det bedste Schweitz kan byde på, endnu en klassiker i Schweitz Rundt sammenhæng: Albulapass (2.321 m). Flot udsyn hele vejen. Spektakulært! Et pas man aldrig vil glemme! Som andet pas gælder det Passo Bernina (2.328 m), hvor Bike Italiens deltagere for første gang kan beskue et bjerg over 4.000 meter højt, nemlig Piz Bernina (4.049 m). Udover at være et højt og meget smukt er Berninapasset kendt for Europas højeste jernbane, som vi kommer til at køre langs med noget af vejen. Efter 1.800 højdemeters non-stop nedkørsel med udsigt i alle retninger, når vi Tirano, hvorfra vi kører imod dagens sidste pas, Passo Aprica (1.176 m). Passet kan være forholdsvist trafikeret, så vi skyder genvej ad en mindre stigning direkte fra Tirano. Skulle nogen være forhippet på at besejre den ultimative stigning, Italiens næstmest berygtede (efter Zoncolan), så kan Mortirolo (1.852 m) tilvælges og køres som alternativ til Passo dell Aprica, men det er ikke noget, vi kan anbefale!!! 1.303 højdemeter med gennemsnitlig stigningsprocent: 11,8% Av, av, av! Armstrong har udtalt, at det var den hårdeste stigning han nogensinde har kørt!

1. etape: Garda - Maderno - Gargnano - Lago Valvestino - Capovalle (946 m) - Lago di Idro - Passo Croce Domini (1.938 m) - Breno. 122 km.

2. etape: Breno - Edolo - Ponte di Legno - Passo di Gavia (2.620 m) - Bormio. 90 km.

3. etape: Bormio - Passo dello Stelvio (2.758 m) - Passo Umbreil (2.501 m) - S. Maria (Schweitz) - Passo Resia (1.504 m) - Glorenze. 103 km.

4. etape: Glorenze - Prato - Passo dello Stelvio (2.758 m) - Bormio. 70 km.

5. etape: Bormio - Passo Foscagno (2.291 m) - Passo d'Eira (2.210 m) - Livigno - Zernez (Schweitz) - Flüelapass (2.383 m) - Davos - Greifenstein (Schweitz). 140 km.

6. etape: Greifenstein - Albulapass (2.321 m) - St. Moritz - Berninapas (2.328 m) - Tirano - Passo dell Aprica (1.176 m)/ alternativt Mortirolo (1.855 m) - Edolo - Breno. 145 km.

I alt: 670 km, ca. 15.000 hm. Kilde: Kilometerangivelser ifølge bikelog.dk.

Uge 35, 2012
Km
Start
Slut
forskel
%
Passo Capovalle
27,3
70
946
876
3,2
Passo Croce Domini
23
611
1.892
1.281
5,8
Passo di Gavia
17,3
1.258
2.620
1.363
7,9
Passo dello Stelvio
21,5
1.225
2.758
1.533
7,1
Passo di Resia
23,12
910
1.504
597
4,3
Passo dello Stelvio
24,3
950
2758
1808
7,4
Passo di Foscagno
24,25
1.220
2.291
1.071
4,4
Passo d'Eira
2,98
2.021
2.210
189
4,4
Flüelapass
13
1.426
2.383
957
7,4
Albulapass
13,8
1.367
2.312
945
6,8
Berninapass
20,4
1.721
2.328
607
3
Passo dell Aprica
13
375
1.176
801
6,1
Mortirolo
11,8
552
1.855
1.303
11%

Kilde: www.salite.ch

Priser:

(Priserne er inkl. moms - i henhold til særloven for rejsebureauer)

Dolomitterne Unplugged, uge 35, 2012 7.995kr.*
Kør-selv pris: uge 35, 2012 5.995 kr.

*Ved tilmelding og indbetaling af depositum fem måneder før afrejse gives der 300 kr. i rabat (kun flyrejsende).

Cykeltransport: Jeres cykler transporteres med flyet, og gebyret for transporten er inkl. i prisen (dog maks. 540 kr. tur-retur). Vi sørger desuden for transport fra lufthavnen til jeres første hotel. Cykler transporteres bedst i "hårde" cykelkufferter. Men også en "blød" kuffert/cykeltaske eller en cykelpapkasse kan benyttes. Papkasserne fås hos din lokale cykelforretning (ikke i lufthavnen!). Hvis du bruger papkasse, skal du huske at tage sadel og pedaler af samt dreje styret. Papkassens hjørner og håndtag bør forstærkes med tape. Det er i øvrigt en god ide at emballere bagskifter, kranksæt og forgaflen ekstra grundigt!

Inkluderet i prisen: Flyrejse, cykeltransport, lufthavns-transfer, 7 overnatninger (dobbeltværelser) på hotel (3 stjerner) med halvpension (ekskl. drikkevarer), færge, bagagetransport, guide og moms.

Ikke inkluderet i prisen: Frokost, drikkevarer, eventuelle aktiviteter, afbestillingsforsikring, reservedele og reparationer.

Afbestillingsforsikring: Kan købes for 190 kr.

Konkursdækningsforsikring: Ønsker du at forsikre dig imod konkurs, kan du købe en konkursdækningsforsikring (Rejsegarantifonden) igennem Bike Italien for 20 kr. (Ikke nødvendig for pakkerejser!)

Kontakt Bike Italien: joachim.jerichow@bikeitalien.com Telefon fastnet: 0039-0457580515 eller mobil: 0039-3496576683

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Passo delle Stelvio

Bike Italiens første svenske deltager

Vintermotiv fra Berninapasset

Flüelapass (ch)

Lago di Resia med Ortler (3.905 m) i bagrunden.

Gletscher ved Berninapasset.

Passo Croce Domini

j

Passo delle Stelvio

y

r

h

s

Passo di Gavia

d

q

g

Svensk GPS!