1

Borghetto sul Mincio

1

Castellaro Lagusello

1

Scaligera borgen i Sirmione

1

Floden Mincio


1

1

Ossariet i San Martino della Battaglia

1

San Martino della Battaglia

1

 Arena'en i Verona
  1
   
    Amarone og Recioto

 
 

 

 


 

 

 

 

Grøn rute
  • Hvem: Par og familier (børn fra 11 år).
  • Daglig distance: 40-45 km
  • Sværhedsgrad: Nem (let bakket)
  • Cykeltype: Turcykler/mountainbikes eller elektriske cykler
  • Dage på cykel: Seks
  • Antal overnatninger: Syv
  • Overnatning: Ponti sul Mincio, Garda, Manerba, Sirmione, Valpolicella (Verona)
  • Startsted: Ponti sul Mincio

Den grønne rute er afslappende og romantisk fra start til slut! Ruten er tilrettelagt med største omhyggelighed af små veje og cykelstier samt ved brug af Gardasøens hyggelige små færger, således at bakker og trafik er holdt til et minimum. Ruterne køres i området spændt ud mellem Gardasøen, floderne Mincio og Adige samt Verona. På vejen besøges de hyggeligste små og store middelalderbyer - med Lazise, Garda, Saló, Desenzano, Torri del Benaco, Sirmione og Verona som de mest kendte.

Dag 1: Ponti sul Mincio - Borghetto - S.Martino di Battaglia - Ponti sul Mincio. 44 km. Dagens etape følger Italiens mest romantiske cykelsti langs floden Mincio's blågrønne vande til middelalderbyen Borghetto, hvis 600 meter lange befæstede bro, Ponte Visconteo, markerer et strategisk knudepunkt med tegn på civilisation helt tilbage fra bronzealderen. Gem lidt appetit - for her spises verdens bedste hjemmelavede tortellini'er på restauranterne ved den lille træbro, hvor Napoleon skal have aflagt et visit. Ruten foregår i det bakkede morænelandskab syd for Gardasøen, som var skueplads for et af de vigtigste slag i Italiens uafhængighedskrig. I kommer forbi mindesmærket San Martino della Battaglia, et 74 meter højt tårn dekoreret med dramatiske motiver fra slagets gang. Udsigten er god fra toppen! Makabert er ossariet, hvor knoglerne fra mange af de 25.000 soldater, der døde i slaget, ligger opbevaret.

Dag 2: Ponti sul Mincio - Lazise - La Rocca - Garda. 45 km. På andendagen kommer I hurtigt i nærkontakt med Gardasøens lyksaligheder, hvor I skal følge grusstien langs søens bred et pænt stykke. I baggrunden ses bjergene, og der vil være bademuligheder. Efter et smut ind i landet kommer I til den muromkransede middelalderby Lazise, (Italiens ældste kommune), hvis borg med høje tårne, den lille hyggelige fiskerhavn og et virvar af små gader og stræder sender én hundredevis af år tilbage i tiden. Ruten fortsætter ad små veje igennem det bakkede vindistrikt Bardolino og bringer jer endelig til La Rocca, hvor man se ruinerne fra den tredobbelte ringmur (VI årh. d.c.) og den sydlige Gardasø's bedste udsigt over byerne Garda og Bardolino. Efter den lille vandretur går turen igen langs vandet, indtil I når jeres hotel i Garda (swimmingpool).

Dag 3: Garda - Torri del Benaco – Maderno - Saló - Manerba. 40 km. Bademuligheder. Fjerdedagen starter med romantisk kørsel på småstenene langs Gardas strand. Efter en lille afstikker til det seværdige Punto San Virgilio går det opad til et pragtfuldt udsigtspunkt, hvor man rigtig kan fornemme søens charme. Ruten fortsætte op og ned til Torri del Benaco, hvor I skal med færgen til Maderno-Toscolano på Gardasøens vestlige bred. Turen går sydpå i retning af den excentriske og halvskøre poet Gabriele d’Annunzio's villa Il Vittoriale, der hører til Gardasøen mest særprægede seværdigheder. Ikke langt derfra nås den antikke by Saló, der i en kortere periode under krigen fungerede som Italiens hovedstad. Det var i øvrigt her, Mussolino blev dræbt og hængt op med hovedet nedad! Som finale på dagens etape venter en lille vandretur til La Rocca di Manerba - et naturområde med dramatiske lodrette klinter og borgruiner fra fordums storhed.

Dag 4: Manerba - Desenzano - Sirmione. 35 km. På fjerdedagen kommer I forbi to gamle borge i henholdsvis Moniga og Padenghe, hvor man kan iagttage bittesmå samfund i samfundet. Dernæst følges cykelstien langs det bagvedliggende højdedrag til Desenzano, som er Gardasøens største by. Efter at have set sig lidt omkring i de små gader går turen videre til Sirmione, hvor I skal bo. Byen hører til Gardasøens mest bedårende små middelalderbyer, og der er en lille strand kun 100 meter fra jeres hotel. I øvrigt sælges der god is! Byen ligger ude på en smal landtange, og man kan se både en gammel Scaligero-borg og et større romersk ruinområde kaldet Catullos Grotte.

Dag 5: Sirmione - Lazise - Verona - San Pietro in Cariano. 45 km. En smuk færgetur tager jer til Lazise, hvor man evt. kan bade fra stranden syd fra byen. Dagens tur bringer jer i sceniske omgivelser langs kanalen Biffis til ferskenlandets hovedby Pescantina, hvor I skal krydse Italiens næstlængste flod Adige for første af i alt fire gange i løbet af dagen. Den meget afslappende og idylliske rute følger floden ad småveje og cykelstier med udsigt til Monte Baldo og Valpolicellas endeløse rækker af ferskentræer og vinrænker. Efter at have passeret diget i Chievo nås Romeo og Julies by, Verona ved at krydse broen til den gamle, men intakte middelalderborg Castel Vecchio. I har nu eftermiddagen til at snuse lidt til stemningen i den atmosfærefyldte by, hvor I blandt andet kan se den 2000 år gamle romerske arena og dyrke frugtbarhedskulten ved Romeo og Julies balcon. Ved aftentide går turen tilbage til Valpolicella, hvor I skal overnatte på et lille charmerende agriturismo, der ligger omringet af vinmarker. Vælger I at spise her, kan vi anbefale restaurantens risotto lavet med Amarone! Det bar' guf!

Dag 6: Fosse - Molina - Valpolicella - Verona. 40 km.
Femtedagen byder på kørsel i Lessinia-bjergene og i det kendte vindistrikt Valpolicella, men bare rolig, det handler udelukkende om kørsel nedadbakke. Vi sørger for transport til 1.000 meters højde, hvor et spændende lille museum med forsteninger af alskens fortidsuhyrer kan anbefales. Herefter går turen ned gennem et storslået Grand Canyon-agtigt bjerglandskab til lyden af koklokkernes ringen og lugten... af ko! På halvvejen kan man gå en herlig tur i den fortryllende vandfaldspark i Molina, før man fortsætter videre ned ad Via degli Ciliegie (Kirsebærvejen), hvor kirsebærtræerne langs vejen leverer nok fuldmodne kirsebær til adskillige mavepiner... hvis man altså kommer på det rigtige tidspunkt på året?

Både vinsmagning og opera i Arenaen (juli-august) kan kombineres med den grønne rute.

Bike Italien
Joachim.jerichow@bikeitalien.com
0039-0457580515
0039-3496576683

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Bike Italien
Joachim.jerichow@bikeitalien.com
0039-0457580515
0039-3496576683

 

 

 

 

 

Valpolicella

Lessinia bjergene

ff

Stranden ved Garda

Vinsmagning

ll

Udsigt til La Rocca

øø

Lessinia bjergene

Punto San Virgilio

1

Sydlige Gardasø