1  

At komme op er altid en sejr!

Passo Croce Domenii (1.892 m) (gruppe A)

Et par af ugens stigninger:

Passo Fittanze (1.399 m)

 

Passo Croce Domenii (1.892 m)

Avio - Rif. Graziani (1.615 m)

Monte Baldo 1.650 m (Caprino)

Peri - Fosse (900 m)

Passo Santa Barbara (1.169 m)

e

Torri del Benaco - Prada

e

Lumini

e

Capovalle (1.000 m)

e

Molina

e

Passo di Ampola


Reaktioner på Grandissimo Garda, 2014: Tak for en super tur! Jeg synes generelt, der var rigtig godt med styr på tingene, gode ruter og god planlægning! Martin Toft Madsen, København.

Godt hotel, gode ruter, fantastisk natur og godt selskab! Har nydt alle dagene, og det har været en fornøjelse at være en del af rejsegruppen. Også stor ros til Francesco for en dejlig tur lørdag. Martin Føste Larsen, Aarhus.

Smukke udfordrende og spændende ruter - kombineret med super kompetente og relevante bemærkninger om egnene vi kører i. En træning, der er meget mere end træning. Føler mig velorienteret og samtidig kærer Joachim sig om sine gæster. En rigtig god uge. Kommer igen! Jørgen Fasting, Hillerød.

Super godt arrangement! Trygt for en nybegynder, der ikke har prøvet at ligge på hjul :) Dejlige ruter med en super guide. Tak fordi i fik mig til at overskride mine grænser... km og hm! Aase Sejersen.

Super oplevelse og god træning i fantastiske omgivelser. Turene var godt guidet og sammenholdet har været i top :-) Torben Hilmer, Kolding.

Super hyggligt og godt arrangemang! Exklusivt med hold på 4 med var sin guide - det havde jeg slet ikke forventet mig. Fantastiske turer och godt selskab. Nina Cohn, Limhamn, Sverige.

Rigtig godt arrangement. Fleksibelt og spændende. Ked af at sige det: Bliver det for stort, går noget af charmen af... godt hotel og mad. Hold fast i det! Søren Christian Schmidt,

Hårdt & godt under meget kyndig vejledning! Peter Minor.

Gode etaper med passende kilometer! Peter Juul Skovgård

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 


Grandissimo Garda

 

Træningslejren Grandissimo Garda bliver i år afløst af Grandissimo Trentino for at give eventuelle gengangere nye jagtmarker for spændende og udfordrende cykeloplevelser! Grandissimo Garda vil dog fortsat være et tilbud til motionsklubber om fremtidige træningslejre! Interesserede motionsklubber kan tage kontakt til os omkring august/september (året inden) med henblik på et arrangement.

Grandissimo Garda

Supertræningslejr ved Gardasøen for motionister

(den perfekte forberedelse til Marmotten og andre store internationale løb)

Bike Italien laver i xxx en spændende form for super-træningslejr for motionister på alle niveauer. Også licensryttere og A-ryttere fra den hjemlige scene er meget velkomne!

Målene med træningslejren er følgende:

  • At indvie danske motions- og mtb-ryttere til Gardasøens overflødighedshorn af bellissimi, superlatissimi, extremissimi cykelruter! Et af Europas smukkeste og mest velegnede områder til motions- og mtb-cykling.
  • At højne den enkelte rytters muligheder for at forberede sin sæson ved at træne og konkurrere med ligesindede ude på ruterne, der er nøje tilpassede i forhold til distancer og sværhedsgrad. Der vil være masser af udfordring til såvel nybegyndere som licensryttere.
  • At udvidde de sociale bekendtskaber på tværs af klubber og landsdele.

Datoer: Træningslejren vil forløbe i perioden xxx. Kommer man I bil kan man selv bestemme antallet af cykeldage og overnatninger til en speciel pris.

Det er også muligt at medbringe koner, partnere m/k og børn. Vi har cykler, der kan lejes. Der er masser af ting at foretage sig i området - også uden cykler, som f.eks. vandreture på La Rocca og Monte Luppia, markeder i Garda, Lazise og Bardolino, færgesejlads, ture til den nordlige ende af søen med lokale busser, kabineliften til Monte Baldo, adskillige forlystelsesparker, forskellige termalske bade med rygende varmt vand osv.

Transport: Transporten fra Danmark til Garda med cykler kommer til at foregå på to forskellige måder. Enten kan klubben eller den individuelle vælge at rejse med fly. Vi sørger for flybilletter, cykeltransport samt transfer til og fra lufthavnen i Italien. Der vil blive tale om bestemte afgange fra hhv. Jylland og København. Eller man kan vælge bus- eller biltransport, som klubben henholdsvis den individuelle selv arrangerer. Prisen på træningslejren vil variere i forhold til, hvor mange overnatninger man har, og hvilken transportform man vælger.

Overnatning: Hotellet, hvor træningslejren vil blive afholdt, hedder Hotel Sport Olimpo. Det ligger i Garda by på østsiden af Garda-søen - netop på grænsen mellem bakkelandet og bjergene. Hotellet har fire stjerner, tennisbaner og en kæmpe udendørs swimmingpool.

Tre hold hver dag: Der vil dagligt blive kørt i tre hold på differentieret niveau på tværs af klubberne, således at den enkelte rytter kører med ligesindede på ruter, der nøje er afmålt i forhold til længde og sværhedsgrad. Målet for de mest ambitiøse er højere intensitet og mere venskabelig konkurrence og for de mere magelige: Dejlig cykling i pragtfuld natur, hygge, samvær, afslapning og masser af kaffepauser!

Holdinddeling:

  • A: (Tonserholdet) 120-150 km, 2.500+ hm
  • B: (Livsnyderholdet) 100-130 km, 1.600-2.300 hm
  • C: (Hyggeholdet) 70-100 km, 800-1.500 hm

De daglige ruter vil blive præsenteret på aften-briefingen, der foregår hver dag før aftensmaden.

Guider: De enkelte hold vil blive anført af stedkendte danske og italienske guider. Vores guider har mange års erfaring, snakker godt engelsk og kender området så godt, at de kan give selv de mest klassiske Gardasø-ruter et twist af personligt præg og eventyr! Ruterne bliver lagt med Gardasøen som omdrejningspunkt i både Veneto, Trentino og Lombardiet. Fra Morænebakkerne i syd, til Valpolicella i øst, Lombardiet i vest og Alperne i Nord.

Rejsedatoer fra hhv. København og Billund.

For (flyrejsende):

For (bilrejsende):

Priser:

Transport/cykeldage

4 dage
6 dage
(Hotelovernatninger) 5 nætter 7 nætter

Fly, cykeltransport og transfer*

   

Egen transport*

   

(Priserne er inkl. moms - i henhold til særloven for rejsebureauer)

 

*Inkluderet i prisen: Hotel (4 stjerner) (dobbeltværelser) med halvpension (ekskl. drikkevarer), guidede ruter, hotelskat og moms. For flyrejsende er også fly, cykeltransport og transfer inkluderet i prisen.

Ikke inkluderet i prisen: Frokost, drikkevarer, færgebilletter, afbestillingsforsikring, reservedele og reparationer. Tillæg for enkeltværelse (170 kr. pr. nat).

Cykeltransport: Jeres cykler transporteres med flyet. Omkostningerne for transporten er inkl. i prisen. Vi sørger for transport til og fra lufthavnen. Cykler transporteres bedst i "hårde" cykelkufferter. Men også en "blød" kuffert/cykeltaske eller en cykelpapkasse kan benyttes. Papkasserne fås hos din lokale cykelforretning (ikke i lufthavnen!). Hvis du bruger papkasse, skal du huske at tage sadel og pedaler af samt dreje styret. Papkassens hjørner og håndtag bør forstærkes med tape. Det er i øvrigt en god ide at emballere bagskifter, kranksæt og forgaflen ekstra grundigt! Undtagelsesvist kan cykler lejes hernede.

Afbestillingsforsikring: Kan købes for 190 kr.

Program: For hold B og C vil der blive lagt vægt på at ruterne har noget indhold ud over bare kilometer og højdemeter. Vi tager jer forbi skumle gamle middelalderborge, igennem smukke romantiske byer og til flotte udsigtspunkter. Vi skal også en tur til Verona, hvor vi drikker kaffe på Piazza Bra foran Arenaen og fortæller nogle af byens historier. På ruten, der går igennem Valpolicella, tager vi forbi nogle af de gamle vinslotte, så man kan fornemme de ædle dråbers mangeårige historie. For os er cykling andet end bare blod, sved og tårer.

Hold A kan glæde sig til de meget udfordrende stigninger, der findes i området.

Passo Fittanze (kun hold A): Den hårdeste stigning for racercykler ved Gardasøen, plejer vi at sige... (også kaldet Rædselsruten). Tager man de første 10 km af 14 km i alt, er gennemsnittet langt højere end de 8.8%, som den er registreret til! Efter en stejl rampe på ca. 200 m med 15% køres omkring 10 smukt udformede hårnålesving med 9% - alle med maksimal udsigt over Val Lagarina og floden Adige. Men så går det løs. Først tre lede kilometer med 10-18%, så en pause og derefter finalen igennem skoven med 12-20%, hvor man må op og stå (eller køre zig-zag). Efter trægrænsen bart og øde og fantastisk udsigt fra passet.

Passo Croce Domenii (kun hold A): Det højeste asfalterede pas ved Gardasøen med sine 1.938 m. Problemet med dette pas er, at man for ikke at køre samme vej ud og hjem skal over Capovalle for at nå til startstedet (koster 1.100 hm). Dernæst er der lige 3 km med 12-15%, som har skabt problemer for mange, da luften står helt stille her! Men værst er nok den samlede distance på 170 km, som skal tilbagelægges, hvis man ikke vil snydes for en af søens bedste cykeloplevelser!

Monte Baldo, Rifugio Graziani (A og B): Klart en af Gardasøens mest populære stigninger og en cykeloplevelse, der kun matches få andre steder i Italien! Specielt klippeformationerne undervejs gør ruten dramatisk og flot på en anden måde end det sædvanlige. Første halvdel er lang og sej med masser af hårnålesving og konstante stigningsprocenter fra 7-11% (maks 14%). Efter trægrænsen åbner området sig op, og stigningsprocenterne falder til et behaveligt leje, så spurten kan sættes ind før toppen i 1.617 meters højde, der ligger i gudkommelige omgivelser!

Monte Baldo, Spiazzi (A og B): En anden af områdets helt store legendariske ruter. Man starter relativt blidt med 10 km med 6-7% Landskabet er afvekslende og smukt. Ved Spiazzi kan man vælge mellem to varianter. Vi vælger den venstre variant, der foregår i åbent terræn. Mod slutningen strammer det til og stigningsprocenterne øges. De sidste halvanden kilometer til 1.615 m er barske med op til 19% - specielt hvis reserverne er brugt op! Udsigten er nærmest uendelig og Monte Baldos syv tinder rejser sig stejlt fra kanten af vejen.

Passo Santa Barbara (A og B): En anden af Gardasøens helt klassiske stigninger, der ligger i søens nordlige ende. Det meste af ruten ligger behageligt i skyggen, men af og til får man et pragtfuld kig til de mastodontiske Brentadolomitter, der rager helt op til 3.150 m. Første halvdel er skrap med ca. 9% i snit (maks 13%), men så flader den heldigvis ud imod toppen, hvor man kan spise i 1.169 meters højde.

Peri-Fosse (A og B): Klassikeren over alle klassikere! Stigningen man skal have prøvet, hvis man ferierer ved søen. Alle Italienere og snart også alle danske motionister har en tid på Peri-Fosse. Michael Rasmussens rekord på 27 minutter er nærmest uudholdelig at tænke på, når man sidder 3/4 oppe på stykket med de 16%, hvor cyklen nærmest går i stå, og ikke så få vælger at gå! Udover det stejle stykke ligger procenterne meget konstant omkring 8-9% På toppen kan man få noget at drikke, før man fortsætter videre.

Hold B og C kommer desuden til at køre to ruter i Lombardiet på den vestlige side af Gardasøen. Den ene kører ind i landet igennem nationalparken Parco Alto Bresciano og kommer forbi søerne Lago Vestino og Idro, der er meget smukke på hver deres måde. Den anden rute følger små veje højt hævet over Gardasøens bred og alle tunnellerne i meget idylliske omgivelser og pragtfuld udsigt til Monte Baldo.

Ruten igennem Valpolicella forcerer samtlige tre dale, der udgør Valpolicella vinenes klassiske område. Op og ned går det over alpetungerne, der mødes med Po-dalen iblandt kilometervis af snorlige rækker af vinrænker med et vinslot i ny og næ. Ruten slutter med bakkerne, der også kaldes Torricelle (de små tårne), hvor der blev kørt VM i 2005, og vi skal se på udsigten over Verona fra det gamle slot Castel San Pietro.

km
Start
Slut
Diff
gn.%
Passo Fittanze
14,1
160
1399
1239
8,8
Passo Croce Domini
23
611
1938
1327
5,8
Monte Baldo (fra Avio)
22
135
1617
1482
6,8
Monte Baldo (fra Caprino)
23,8
254
1615
1361
5,7
Passo Santa Barbara
15
90
1169
1079
7,2
Peri - Fosse
9,2
144
908
764
8,3

Kilde: www.salite.

Mere info under Tilmelding. Klik her

Kontakt Bike Italien: joachimjerichow@hotmail.com Mobil: +39-3493672104

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

Marc Garby og Martin Toft Madsen i godt selskab!

 

w

w

w

w

w

www

w

Peri - Fosse på 31 minutter!

Francesco (guide) med sit trofaste følge på Mt. Baldo

Den nordlige ende af Gardasøen er guf for øjet!

k

ll

Verona

Deværre mange bumser i Verona!

Liselotte (Ikast) kontrollerer lapningen!

"Er det derop vi skal... er du sikker?" (Passo Fittanze)

Vi kender stederne, der kan mærkes i ben'ern!

Passo Fittanze, ugens stejleste!

Monte Baldo (2.218 m) set fra Lombardiet

Vi kender spisestederne!

Vores guider (Mario) ved alt om ernæring!

Afslapning på færgen til Lombardiet

Gardasøens Balcon