1

Ronzone, Val di Non

Cascate Nardis

1

Udsigt fra Mt. Penegal (Mendola)

1

Brenta Dolomitterne

1

Det, det hele drejer sig om!

1

1

Passo delle Mendola

1

Amarone og Recioto

1

Hotel Stella delle Alpi, Ronzone

Vores hotel i Torbole


 
 
 

Program uge 12

I Giro'ens Hjulspor

Michael Rasmussen kører med, når vi kører i Giro'ens Hjulspor til påske! Michael, der har boet i det henrivende Gardasø-område i snart 10 år, glæder sig til at vise jer et par af områdets lidet kendte skatte. Han vil lede os ad snørklede veje langs Italiens næstlængste flod Adige til centrum Verona, hvorfra vi følger VM ruten 2004 over Torricelle og derfra videre til den romantiske og verdensberømte vin-dal, Valpolicella via Lessinia-bjergene.

Også på sjettedagen får vi cykel-royalt følgeskab i form af den tidligere verdensmester Maurizio Fondriest, som i år kan fejre sit 20 års jubilæum. Han vil guide os på en scenisk tur ned gennem Val di Non og hjem over det i Giro d'Italia-sammenhæng klassiske bjergpas: Passo della Mendola. Maurizio deler gerne sin expertviden på det tekniske område mht. køreposition m.v. og er altid god for en historie, et par staldtips og en udslettende bakkespurt!

Generelt kan man sige, at I Giro'ens Hjulspor er tilrettelagt for motionister og amatørcykelryttere, der ikke kan vente med at komme i gang med sæsonen 2008. Vi kan garantere veje uden salt og grus og en god sansynlighed for temperature op til 20-22 grader! Det kan også være køligt på denne årstid, så tag varmt cykeltøj med!

Området omkring Gardasøen er i kraft af sit karakteristiske milde klima et oplagt udgangspunkt for en træningslejr så tidligt på året! (Det nordligste sted i Europa, hvor man kan dyrke citroner under åben himmel!) De seks etaper tager jer forbi spejlblanke søer, skumle borge, brusende vandfald og befæstede middelalderbyer! Tillader vejret det, tilbyder vi et par skrappe men også uhørt smukke stigninger, som alle har været kørt i Giro d'Italia sammenhæng, bl.a. Monte Bondone og Passo Campo Carlo Magno. Vores følgebil følger med feltet, så der kan skiftes en trøje efter behov.

En eftermiddag kigger vi forbi en familieeget vingård og smager på en af Valpolicellas bedste Amaroner m.m., hvorefter vi fortsætter til Romeo, Julies og Elkjærs by, Verona. Ingen tur uden kultur!

Det valgte program er lagt i to spor, således at det vil tilfredsstille både den ambitiøse rytter, der allerede er i en rimelig form og rytteren, der forhåbentlig gerne skulle komme det.

Program:

  • Lørdag: Ankomst til Gardasøen.
  • Søndag: Lazise - Custoza - Borghetto - Solferino - Peschiera - Lazise. (Hold 1+2: 104 km, 350 hm).
  • Mandag: Lazise - Verona (små veje)- Torricelle - Montecchio - Molina - Valpolicella - Lazise. (Hold 1+2: 105 km, 900 hm).
  • Tirsdag: De tre søer: Færge til Maderno - Capovalle (914 m) - Lago d'Idro - Passo Ampola (705 m) - Lago di Ledro og Riva del Garda. (Hold 1: 115 km/1600 hm. Hold 2: 111 km/900 hm).
  • Onsdag: Torbole - Trento - Monte Bondone* (1.650 m) /Vezzano - Castel Toblino - Val di Marocche - Torbole (Hold 1: 120/1.800 hm. Hold 2: 110 km/800 hm).
  • Torsdag: Torbole - Lago di Tenno - Passo Ballino (763 m) Cascate Nardis - Madonna di Campiglio (Passo Campo Carlo Magno* 1.681 m) - Cles. (Hold 1: 125 km/2.300 hm. Hold 2: 115 km/1500 hm).
  • Fredag: Ronzone - Val di Non - Mezzo Lombardo - Lago Caldaro - Passo delle Mendola (1.363 m) - Ronzone. (Hold 1+2: 120 km, 1.400 hm)
  • Lørdag: Hjemrejse.

*Onsdag: Monte Bondone køres kun i tilfælde af godt vejr. **Torsdag: Passo Campo Carlo Magno køres kun i tilfælde af godt vejr. Ellers køres: Lago Molveno - Sella di Andalo (1.042 m) (120 km, 1500 hm).

Vi forbeholder os ret til at ændre i ruterne i forhold til deltagernes styrke og form og ikke mindst i forhold til vejret. Læs om de enkelte etaper og se altimeterkurverne her.

Afrejse: Fra Københavns Lufthavn: Lørdag den 15/3-2008.

Hjemrejse: Til Københavns Lufthavn: Lørdag den 22/3-2008.

NB: Bike Italien forbeholder sig ret til at ændre i rejseplanen fra fly til bus med afrejse fredag d. 14/3-2008 og hjemkomst søndag morgen d. 23/3-2008. I så fald vil der være opsamling i København og i Middelfart. Cyklerne vil blive transporteret i en dertil indrettet trailer.

Pris for uge 12: ------------------> 6.795 kr. (se priser)

Træningslejren er inkl. 7 overnatninger. Vi benytter tre stjernede hoteller med ½-pension (ekskl. drikkevarer). Hotellet i Ronzone har wellness center og mulighed for massage.

Som udgangspunkt sover vi alle på dobbeltværelser, men hvis man gerne vil have et enkeltværelse, er det selvfølgelig en mulighed. Det koster dog et tillæg (se priser).

Det italienske køkken: Behøver vi at sige mere? Til aftensmad sørger vi for en varieret, tre retters menu med italienske retter, klassiske specialiteter fra Trentino samt salatbar. Frokost spises ude på ruten.

En følgebil, med det mest nødvendige værktøj, forsyninger samt den enkelte deltagers ekstra tøj, kører med på ruterne.

Briefing
Hver aften holder vi et kort møde, hvor vi vil tegne og fortælle om morgendagens rute samt aftale afgangstidspunktet, der kan variere fra dag til dag. Efter mødet er det op til den enkelte deltager at beslutte, hvilket hold han eller hun vil lægge ud med at følge.

Som almindelig forholdsregel oplyses det, at vejene, vi kører på, er åbne for trafik, og at deltagerne er underkastet reglementet gældende for italienske veje.

Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Joachim Jerichow på e-mail adresse:

joachim.jerichow@bikeitalien.com h.

Mobiltelefon: 0039-3496576683
Fastnettelefon: 0039-0457580515

Skype-navn: Joachim Jerichow

 

 

 

 

 

 

Michael Rasmussen

1

Maurizio og kone, Val di Non


1

1112
11
11
 Lago di Tenno, Trentino