Web-galleri klik her

Indlæg: Blå rute

September 2009

CYKELFERIE ITALIEN 30/8 – 6/9 2009

For et år siden drog vi - 3 par i alderen 53 - 60 år - af sted mod Sydfrankrig. Vi skulle have opfyldt vores store drøm om en cykeltur. Vi havde lejet et hus, som skulle være vores base, hvorfra vi cyklede ud. Men ak, hvilken fejltagelse. Cykler var ikke til at leje, heller ikke et specielt godt område at cykle i fandt vi ud af. Så det blev en slappe-af-ferie, med god mad og vin, vandreture og dejligt samvær.

Men vi kunne ikke slippe det at komme af sted på en rigtig cykeltur. Vi begyndte at se på hjemmesider. Og pludselig dukkede bikeitalien.com op på skærmen. Ejeren var dansk og hed Joachim Jerichow. Han arrangerede cykelture ved bl.a. Gardasøen. Et område vi alle var begejstrede for. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Tænk at få hele turen serveret på et fad! Vi gik straks i gang med at cykeltræne!

Store var derfor vores forventninger, da vi den 30. august 2009 steg på Cimber Air i Kastrup. Vi blev hentet i Venedigs lufthavn af Joachim, som kørte os til vores første opholdssted i Mantova.
Et dejligt sted med et værtspar der kun talte italiensk. Meget charmerende og søde mennesker.
Dagen efter kom Joachim med vores mountainbikes og cykelhjelme. Joachim forklarede os, hvordan kortene skulle læses. Der var kort for hver dag, detaljeret beskrevet.

Vi havde valgt den blå rute ved Gardasøen, hvor der både er stigninger og flade strækninger. Vi fik vores udfordringer. Den blå rute kan stærkt anbefales og er utrolig smuk!

Overalt mødte vi utrolig venlige mennesker, der alle ville hjælpe os, når vi stoppede op og så på vores kort. Nogen talte tysk eller engelsk og nogle kun italiensk. Som den meget gamle mand vi mødte i en lille bitte by, vi havde forvildet os ind i. Han talte og talte, pegede og smilede - og vi anede ikke, hvad han sagde. Men han var sikker på, at han havde fået os på rette vej!

De udleverede rutebeskrivelser var meget detaljerede, men alligevel var der nogen gange, vi lige måtte tjekke, om det nu også var rigtig, vi kørte. Specielt Y-kryds. Mange gange spurgte vi os selv, om det her var et Y-kryds, eller vi skulle køre lidt videre og se. Når der i beskrivelsen stod en græsvej, og vi stod over for en vinmark - er det så gennem vinmarken? Ja, det var det så. Druerne smagte fantastisk!

Men vi må sige, at det var et flot materiale, som vidner om rigtig god planlægning med de smukkeste små veje, stier gennem skov, væk fra al trafik – super!

Vores overnatningssteder var fantastisk valgt! Det osede af personlighed og omsorg for gæsterne!

Som da vi landede langt ude mellem vinmarkerne og tænkte, gad vide hvor vi kan få noget at spise. Men de spekulationer kunne vi godt have sparet os. Værtinden kom og spurgte os, hvornår vi ville spise, for så ville hun køre os ind til byens restaurant, hvor hun ville bestille bord. Da vi skulle hjem fra restauranten, ja hvad var så mere naturligt end at tjenerne kørte os hjem i 2 biler. Vel tilbage efter middagen sad vi og nød den sene aften, da vinbonden kom høvlende hjem på sin traktor. Vi fik en lang sludder, og han bød på sin egen rødvin. Sådan var det bare hele vejen igennem. Fantastisk service!

Det var til tider et lidt presset program, og det kunne godt være, vi havde nydt det lidt for meget - syntes vi ikke selv - men det var svært at nå bare nogle få af de seværdigheder, som Joachim havde indlagt, men det må vi jo så tage en anden gang.

Vi havde også et par punkteringer undervejs – det skal man jo ha’!?  De opstod alle, da vi kørte langs en golfbane, hvor man netop havde klippet en tjørnehæk med enorme torne og smidt affaldet på markvejen - genialt. Et par styrt blev det også til. En var dum nok til at vælte ind i omtalte tjørnehæk! Så der blev lige et par rifter eller tre. På vej ned fra Monte Baldo var der 2 der måtte ned og kysse stenene på grusvejen. Nok det værste sted at køre. Og endelig skal man passe på med klikpedaler. Her havde vi nok det flotteste styrt, idet pågældende stod stille og havde den ene fod sat fast. Det havde hun så glemt, hun havde. Det var kunstnerisk flot udført! Ingen af os kom dog alvorligt til skade, så ingen grund til bekymring.

Frokosten undervejs klarede vi ved at købe ost, skinke, brød og kolde øl i supermarkedet og spise det på de mest fantastiske steder på vores rute. Ellers er det jo her i starten af september, at de blå druer er klar. Dem smagte vi en del på. Hold da op - hvor er de gode! Lidt æbler blev det også til.

Vi havde også aftalt med Joachim, at vi gerne ville besøge en vingård med vinsmagning efterfølgende. Så han kom og hentede os efter dagens etape og kørte os til Monte Zovo.  Det viste sig at være en rigtig god oplevelse, og vi smagte nogle fantastiske vine. Deres egen vin Calinverno er anbefalelsesværdig!

Selv om vi ikke ville erkende det, går en uge bare for hurtigt, når man er i godt selskab. En fantastisk uge er sluttet, og Joachim kom og hentede os kl. 06.00 for at køre os til lufthavnen i Venedig. En stor tak til Joachim for en helt uforglemmelig uge med masser af oplevelser, sved, ømme bagdele og stoltheden over, at vi gjorde det!

Så Joachim, du har til fulde opfyldt vores forventninger. Vi kommer tilbage og prøver din nye blå rute. Vi har været samlet for at se billeder og spist en helt fantastisk italiensk middag hos Anne-Lise og Flemming.

PS. Bremser og gear skal tjekkes, og de trænger til olie.

De bedste hilsener fra
Jette og Claes Mårtensson, Virum
Lene og Flemming Schmidt, Virum
Anne-Lise og Flemming Christiansen, Skovlunde

Indlæg: Blå rute

Skribent: Tove Boe, Odense.

Cykelferie ved Gardasøen, uge 28, 2008.

Efter et par vellykkede cykelferier langs Elben og Donau søgte vi i år nye udfordringer længere sydpå, nærmere betegnet Gardasøens østlige bred. Det blev til en oplevelsesrig cykeluge i strålende solskin!

Turen var arrangeret af Bike Italien af en dansker, der bor dernede og tilsyneladende kender hver en lille sti og flække i hele området.

Vi kørte på mountainbikes, en nødvendighed når underlaget ikke altid er lige jævnt, og terrænet til tider ret kuperet!

Dagsetaperne var på ca. 50-60 km og turene tilrettelagt, så hver dag havde sit specielle præg. Vi kørte for det meste på småveje og stier og var sjældent ude på større trafikerede veje. Prisen for at holde sig langt fra alfavej var mange retningsskift og stop for at kigge på kort og rutebeskrivelser. Det tog tid og betød, at vi ind imellem kom i tidsnød og måtte fravælge at gøre holdt ved nogle af de attraktioner og historiske steder, vi ellers var anbefalet at se undervejs.
  
Vi startede i Mantova syd for Verona og kørte langs floden Mincio nordpå. Landskabet var fladt, frodigt og idyllisk, og den ene majsmark afløste den anden – en udmærket opvarmningsetape. Vort mål var den lille by Pozzolengo, hvor vi blev indkvarteret på et hyggeligt Bed & Breakfast indenfor murene af byens gamle middelalderborg, og hvor vi fandt en lille lokal restaurant, hvor vi gav kokken frit spil. Det resulterede i et herligt måltid med italienske specialiteter og lokale vine og til en meget billig pris!

Næste dag startede med et besøg ved et mindesmærke fra Italiens uafhængighedskrig, San Martino di Battaglia, et 74 meter højt tårn, hvor man fra toppen havde den flotteste udsigt over landskabet, og hvorfra vi for første gang kunne skimte Gardasøens blanke vand og de omkransende bjerge. Terrænet blev noget mere kuperet, og majsmarkerne afløst af vinmarker.

Sidst på formiddagen nåede vi Peschiera, den sydligste by ved Gardasøen, og herfra gik turen opefter til Lazise, en hyggelig middelalderby, hvor man uundgåeligt måtte slå sig ned på søpromenaden med en kold drink og nyde udsigten over søen. Dagens mål var Garda, som vi kunne besigtige fra toppen af en klippe, La Rocca, lige syd for byen. Det var hårdt arbejde at nå derop, men belønningen, en fantastisk udsigt over byen og søen var arbejdet værd!
 
Næste dag havde vi guide på den første del af turen. Det var rigtig fint – ingen unødige stop for at læse kort, mange spændende oplysninger undervejs. Ruten var lagt på små stier på bjergskråningen, det gik virkelig op og ned, og der blev brug for alle cyklens 21 gear og de brede dæk. Efter 12 km anstrengende kørsel nåede vi op til Crero, hvor vi indtog en velfortjent frokost med en enestående udsigt over søen. Og så skulle vi bare ned ad bakke til vort næste mål, Malcesine. Undervejs blev der tid til en svalende dukkert i Gardasøens klare vand.

Malcesine blev udgangspunkt for de næste dages udflugter. Første dag tog vi færgen fra Malcesine op til søens nordligste punkt, Torbole. At se det hele fra søsiden var ikke mindre smukt, og undervejs kunne vi betragte det mylder af windsurfere, kitesurfere og optimistsejlere, der boltrer sig på søen. Fra Torbole langs kilometervis af vinmarker og blomstrende azalier til Arco, endnu en hyggelig, gammel by, som samtidig er et mekka for bjergbestigere. Kiggede man opad kunne man se bjergbestigere som bittesmå kulørte edderkopper kravle rundt på de stejle klipper.

Nord for Arco ligger bjergene flot på begge sider, og man kører gennem et stort område, hvor kæmpe klippestykker ligger smidt overalt som et minde om det største stenskred i Alpernes historie. Efter en rundtur omkring søen Cavedine rullede vi i ro og mag langs floden Sarca tilbage til færgelejet i Torbole. Herfra valgte vi dog at cykle hjem til Malcesine i stedet for at sejle, som rutebeskrivelsen foreskrev. Det foregik ad den meget befærdede vej, der går hele vejen rundt om Gardasøen. Med bilerne fløjtende om ørerne sendte vi de små, stille grusveje en venlig tanke!

Næste dag skulle vi helt til tops – på den magelige måde! Vi tog kabineliften op til 2000 meters højde til toppen af Monte Baldo. Hvilken stilhed og hvilken udsigt på toppen! Man føler sig meget lille og ydmyg, når man står og kigger ud over et så storslået landskab til alle sider. Nedkørslen foregik på østsiden af bjerget. En herlig fornemmelse bare at suse nedad gennem det ene hårnålesving efter det andet. Dog måtte vi undervejs overvinde en næsten 3 km lang bakke (i opadgående retning!), så vi undgik ikke sved på panden den dag heller! Til gengæld gik det så langsomt, at vi fik tid til at nyde alle de smukke blomster, der stod i fuldt flor. Nedturen førte os ned gennem dalen Val Lagarina, hvor vi måtte sande, at vi var i tidsnød og desværre måtte droppe en vandretur, der ad 3000 trin skulle have ført os op til valfartskirken Madonna di Corona, der ligger bygget ind i klippen.

Efter en overnatning hos en lille vinbonde i Brentino blev vi i bil kørt op i 1000 meters højde i Lessinia-bjergene nord for Verona. Og så gik det atter nedover ad små veje med smukke udkig og mange hårnålesving gennem vinområdet Valpolicella. Et skønt afbræk i cykelturen fik vi i vandfaldsparken i Molina, hvor vi gik rundt mellem talrige vandfald for til sidst at komme ned i en stor fascinerende klippegrotte.

Fremme ved vort sidste logi – atter et hyggeligt B&B  langt ude i vinmarkerne, hilste vi af med cyklerne for at bruge den sidste dag til fods i Verona.

Et af turens højdepunkter foregik ikke siddende på cykelsadlen, men på stentrinene i den 2000 år gamle Arena i Verona. Sammen med flere tusinde andre sad vi, udstyret med vin, ost og brød under åben himmel i den lune aften og så operaen Tosca. Meget stemningsfuldt!

Fa arrangørens side var der forslag til at prøve andre aktiviteter, f.eks. thermalske bade, white-water-river-rafting og Via Ferrata (en speciel form for bjergklatring). Vi mente dog, at cykelturen ville give os udfordringer og oplevelser nok, og det holdt stik.

Vi kan varmt anbefale turen til alle, der har lyst til en aktiv og samtidig afslappende ferie!

Tove og Per Boe, Odense

Bike Italien
Joachim.jerichow@bikeitalien.com
0039-0457580515
0039-3496576683