w

w

w

w

w

w

w

1

 1
   
    Amarone og Recioto

 

 

 
 
 

j
Indlæg/kommentarer

 

Orange rute, juli, 2016: VI var i juli 2016 på den mest fantastiske sommerferie, med vores 2 drenge på 8 og 11 i Italien! Da vores familie ikke er særlig gode til badeferier og derfor længe havde overvejet, hvordan vi kunne kombinere sol, varme, pool, strand og afslapning med en aktivitet, vi alle gider – faldt vi over Joachim Jerichows hjemmeside med cykelferier…………også for familier.

Vi var meget forventningsfulde og også meget spændte – om cyklingen ville komme til at fylde for meget, og om det ville blive for hårdt, for vores børn? Men der er absolut ingen tvivl om, at det var en af de bedste ferier vi har haft! Joachim, havde igennem hele forløbet styr på det hele – alt fungerede, og Joachim havde haft tålmodighed til at svare på alle vores spørgsmål og de bekymringer vi havde på forhånd. Ferien levede fuldstændig op til hele pakken, der var sol, sommer, pools, strand (Gardasøen), skøn mad, skønne steder at overnatte og ikke mindst – så var det nogle fuldstændig fantastiske cykelture vi havde! Ungerne elskede hver dag, vi skulle op og cykle – hver tur, var som en lille skattejagt, hvor målet var, IKKE at køre forkert! At cykle langs floder, kiwiplantager, olivenplantager og igennem små hyggelige landsbyer, for at komme til et nyt – var ingen sag. Hver cykeltur hver en fornøjelse med hyggelige pauser – også steder, hvor Joachim havde beskrevet forskellige ting og seværdigheder vi måtte se. Hver rute og hvert sted vi overnattede, var en variation fra det, vi ellers havde oplevet ……………så også den del af turen var gennemtænkt!

Alt i alt, en perfekt tur som kun kan anbefales til familier med børn – der har lyst til at prøve noget nyt. Charlotte Aabling, Aarhus.

 

Artikel om den røde rute i bladet i Cykelmotion.

Skrevet af Janne Møller, Grenå

Læs den fantastiske beretning og se billeder fra en cykelferie, hvor ikke alting gik helt glat! Her

 

 

Indlæg indsendt af familien Blicher: Jan, Tine og Emil

Blå rute, juli, 2013

Vi ville gentage succesen! Tage på cykelferie ved Gardasøen med Bike Italien. Vores søn Emil, var nu blevet 3 år ældre og 13 år, og vi mente derfor, at vi godt kunne tage den Blå rute, som ville give lidt flere udfordringer. Emils sommerferieønske var dog også, at vi havde tid til badning og afslapning. Vi aftale derfor med Joachim, at der blev indlagt tre afslapningsdage, en dag med swimmingpool, en dag med canyoning og en dag med bytur. Turen blev på i alt 10 dage. Det skulle vise sig at være en god beslutning! Efter tre hårde og varme dage på cykel med udgangspunkt nær Peschiera og op til Malcesine, fik vi den første fulde dag i swimmingpool med en fantastisk udsigt over Gardasøen. Det var lige det, Emil kunne bruge! Fra Malcesine gik det mod nord med båd til Torbole herfra videre til Lago Di Cavedine med mange bademuligheder undervejs, og retur til samme hotel. Næste dag blev en fantastisk oplevelse med gondolen (kabellift) til toppen af Monte Baldo efterfuldt af to timers nedkørsel i et fantastisk panorama af højalpin natur samt vinmarker. I bunden af dalen gik turen langs Adige floden til Agriturismo Revena, vores næste overnatningssted med swimmingpool og hviledag – igen et godt valg, når der er børn med. Denne gang skulle dagen gå med en canyoning i en af de nærmeste bjergkløfter. Vi havde aldrig prøvet det før, bortset fra at de voksne havde prøvet at rapelle. Vi blev hentet på hotellet, og bragt i bil til udgangspunktet et stykke oppe af bjerget. Her blev alle iklædt våddragter fra top til tå. Noget helt nyt for os. Iklædt sikkerhedshjælme, våddragter, reb og karabinhager, vandrede vi i samlet flok i ca. ½ time op ad bjerget i 32 graders varme. Herefter startede udfordringerne. Først efter en grundig instruktion i sikkerhedsreglerne, og hvordan man færdes i stenede vandløb, startede nedturen i bjergkløften. Først skulle der rapelles fra ca. 10 meter ned af et vandfald, og ned på stengrund. Derefter en rapelling på samme distance, men denne gang direkte ned i en lille lagune, hvorfra vi skulle svømme en kort distance til bredden. Alt foregik meget sikkert og roligt, og ingen var utrygge. Emil synes det var helt fantastisk og var klar til nye udfordringer. Det kom ved det næste vandfald, hvor man kunne vælge at rapelle de ca. 4 meter ned, eller tage springet direkte ned i søen. Da Emil bestemt ville springe, ville vi andre ikke stå tilbage. Første mand sprang. Det var skægt og helt udramatisk. Vi kom hurtigt ind til bredden og næste mand var klar. Igen et godt spring. Og nu var det Emils tur. Der var ingen tøven. 1-2-3 spring, og 4 meter ned i vandet. Det var turens højdepunkt. På resten af turen var der flere mindre svømme- og klatredistancer, men også mange specielle fossiler at se. Turen varede ca. 2½ timer, og var ikke fysisk anstrængende. Våddragterne beskyttede kroppen og fødder mod slag og sten, og ingen fik på nogen måde skræmmer. For alle der kan svømme og kan lide fysiske udfordringer, kan det varmt anbefales at prøve canyoning som afveksling til cykelturens varme distancer. Sidste del af turen førte os mod Verona, hvor vi overnattede på et agriturismo med den mest formidable udsigt over Verona. Turen op til hotellet gav udfordringer, fordi vi ikke fik læst vores kort-vejledninger rigtigt, og fordi 35-graders varme havde fjernet koncentrationen. Men vi fortrød aldrig anstrengelserne! Spiste middag på første række, med udsigt over Verona. Næste og sidste dag inden hjemrejse var hviledag med bytur, hvor alle byens kulturelle steder kunne besøges – uden cykel og i afslappet tempo.

Indlæg indsendt af familien Frese: Kim, Kirsten, Anne Mette og Rasmus.

Rød rute fra d. 13.7 – 18.7, 2012

Vi har været af sted med vores voksne børn på en fantastisk cykeltur ved Gardasøen og i Valpolicella godt hjulpet af Joachims velbeskrevne rutenetværk. Det var en rute, der bød på gode cykeloplevelser, blandet med kultur, natur og fine overnatninger både på hoteller i byer og agriturismo ude på landet. Vores værelser var fine og morgenmaden alle steder til at blive ordentlig mæt af, så den daglige skattejagt på vej mod nye destinationer, kunne startes med fyldte depoter.
Første dag cyklede vi rundt i området syd og vest for Peschiera. Vi så blandt andet et ossarie (et knoglehus til ære for de 10.000 dræbte soldater i uafhængigskrigen) og var oppe i et 73 m højt tårn med udsigt over Gardasøen. Det tilhørende museum viste en udstilling fra uafhængigshedskrigen. Senere i løbet af ruten, på toppen af en stejl bakke, lå en borg, der bl.a. indeholdt et museum for stifteren af Røde Kors. Om aftenen spiste vi en vidunderlig middag på nabostedet, der havde restaurant.
Anden dag cyklede vi fra Peschiera til Garda. Undervejs var vi igennem Lazise med en flot borgmur. Byen er i øvrigt rigtig gammel, den ældste kommune i Italien. Desuden var vi forbi et kloster og borgruinen La Rocca, hvis sidste stigning vi forgæves forsøgte at cykle opad.
Tredje dag bød på en udfordrende mountain-biketur fra Garda til Malcesine. På vejen kom vi bl.a. forbi Gardasøens mindste restaurant. Halvvejs på turen delte familien sig, så nogle slappede af på en restaurant i Castelletto, mens andre knoklede videre, inden vi igen mødtes og kørte sammen til Malcesine. Her fik vi turens bedste pizzaer anbefalet af hotelmutter.
Fjerde dag startede med en blæsende sejltur til Torbole over Limone, der er kendt for sine citroner. Vi cyklede ad cykelstier; så vandfald i grotte foruden klatring; oplevede dinosaurusspor i en stenørken, der stammer fra Alpernes største stenskred; beundrede Brentagruppens stejleste klatrevæg (via ferrata), som Joachim hævder at have besejret, inden vi på turens yderste punkt spiste en dejlig frokost på en café ved en Castello di Toblino med en vidunderlig udsigt over en mindre sø. På tilbagevejen kørte vi over en gammel, flot romersk bro. Cykelstien i starten og slutningen var flankeret af en hel allé af nerier. Tilbage i Malcesine nød vi aftensmaden på en restaurant helt nede ved søkanten. Der smagte vi Spritz Aperol, som vi næsten blev afhængige af.
Femtedagen startede tidligt med kabellift op til Monte Baldo (1.780 m). På toppen var der koldt, så vi kørte hurtigt nedad på den anden side for snart efter at ase op til et rifugie (bjerghytte). Derefter gik det nedover koklatter og græstotter, indtil vi kom til et skisportssted.  Pludseligt var det som om, vi befandt os i Sydtirol, skulle man dømme det ud fra bygninger og blomsterpragt! Dog var det kun Trentino, den ene af to uafhængige regioner. Vi fortsatte nedad. Ruten var lagt, så vi krydsede floden Adige adskillige gange. Dette gav en god variation ned i gennem dalen.  Lige inden Brentino blev vi sendt på endnu en af de mange små stikruter. Denne gang for at nyde udsigten til en valfartskirke, langt oppe på en lodret klippe. Vi undlod dog at gå de 3000 trappetrin for at få syndsforladelse, som det var for vane iblandt syndere fra området! Vi havde ved frokosten en længere samtale med en vinbonde på dels tysk og dels ”italiensk” om vinfremstilling. Vores overnatning var igen et agriturismo midt ude i vinmarkerne. Et lille minus var at togbanen lå lige ved siden af os, og der kører virkelig mange godstog om natten på denne strækning.
På sjette dagen kørte vi hen for foden af Peri - Fosse stigningen, en kendt stigning for landevejsryttere med hang til selvpineri, og aftalte, at vi kørte op i vores eget tempo. Det var en god ide, for det tog fra 50 til 72 min.! Denne udfordring, der kun er optional, kan anbefales, fordi de næste mange kilometer til Fumane går mest nedad. Iøvrigt kan man i løbet af denne rute køre forbi en kæmpe naturbro og en dal med vandfald, hvilket vi dog undlod, da vi havde set begge dele før.  I Fumane kørte vi væk fra Joachims rute og kørte selv tilbage til Peschiera, hvor vi havde vores bil holdende på det første overnatningssted. Vi fik lov til at bade af den venlige hotelmutter og sagde farvel til Joachim. Vi fravalgte at tage til Verona, fordi vi havde en aftale hjemme, der ikke kunne afmeldes, og fordi vi havde været i Verona før. Vi kan klart anbefale Bike Italien til alle, der kan lide at cykle og er vilde med Italien. Tak til Joachim for at have fundet på dette koncept!

 

 

Her kan I læse familien Hansens indlæg fra efterårsferien 2009 (blå rute) publiceret i Dansk Cyklist Forbunds medlemsblad: Cyklister 2010, nr. 4.

Stor tak til familien Hansen og redaktør Rikke Ravn for deres indsats! Klik for større format. Brug derefter zoom.

Med til familien Hansens videre historie hører, at familien faktisk igen i år valgte Gardasøen som målet for deres aktive ferie - denne gang ombord på en 46 fods sejlbåd med 15 meter høj mast og plads til seks sovende passagerer. Vores udsendte medarbejdere (hele familien) mødte dem på båden og havde en dejlig eftermiddag!

Indlæg: Blå rute

September 2009 nn

CYKELFERIE ITALIEN 30/8 – 6/9 2009

For et år siden drog vi - 3 par i alderen 53 - 60 år - af sted mod Sydfrankrig. Vi skulle have opfyldt vores store drøm om en cykeltur. Vi havde lejet et hus, som skulle være vores base, hvorfra vi cyklede ud. Men ak, hvilken fejltagelse. Cykler var ikke til at leje, heller ikke et specielt godt område at cykle i fandt vi ud af. Så det blev en slappe-af-ferie, med god mad og vin, vandreture og dejligt samvær.

Men vi kunne ikke slippe det at komme af sted på en rigtig cykeltur. Vi begyndte at se på hjemmesider. Og pludselig dukkede bikeitalien.com op på skærmen. Ejeren var dansk og hed Joachim Jerichow. Han arrangerede cykelture ved bl.a. Gardasøen. Et område vi alle var begejstrede for. Så der var ikke langt fra tanke til handling. Tænk at få hele turen serveret på et fad! Vi gik straks i gang med at cykeltræne!vv

Store var derfor vores forventninger, da vi den 30. august 2009 steg på Cimber Air i Kastrup. Vi blev hentet i Venedigs lufthavn af Joachim, som kørte os til vores første opholdssted i Mantova.
Et dejligt sted med et værtspar der kun talte italiensk. Meget charmerende og søde mennesker.
Dagen efter kom Joachim med vores mountainbikes og cykelhjelme. Joachim forklarede os, hvordan kortene skulle læses. Der var kort for hver dag, detaljeret beskrevet.

Vi havde valgt den blå rute ved Gardasøen, hvor der både er stigninger og flade strækninger. Vi fik vores udfordringer. Den blå rute kan stærkt anbefales og er utrolig smuk!

Overalt mødte vi utrolig venlige mennesker, der alle ville hjælpe os, når vi stoppede op og så på vores kort. ccNogen talte tysk eller engelsk og nogle kun italiensk. Som den meget gamle mand vi mødte i en lille bitte by, vi havde forvildet os ind i. Han talte og talte, pegede og smilede - og vi anede ikke, hvad han sagde. Men han var sikker på, at han havde fået os på rette vej!

De udleverede rutebeskrivelser mm var meget detaljerede, men alligevel var der nogen gange, vi lige måtte tjekke, om det nu også var rigtig, vi kørte. Specielt Y-kryds. Mange gange spurgte vi os selv, om det her var et Y-kryds, eller vi skulle køre lidt videre og se. Når der i beskrivelsen stod en græsvej, og vi stod ozzver for en vinmark - er det så gennem vinmarken? Ja, det var det så. Druerne smagte fantastisk!

Men vi må sige, at det var et flot materiale, som vidner om rigtig god planlægning med de smukkeste små veje, stier gennem skov, væk fra al trafik – super!

Vores overnatningssteder var fantastisk valgt! Det osede af personlighed og omsorg for gæsterne!

jjSom da vi landede langt ude mellem vinmarkerne og tænkte, gad vide hvor vi kan få noget at spise. Men de spekulationer kunne vi godt have sparet os. Værtinden kom og spurgte os, hvornår vi ville spise, for så ville hun køre os ind til byens restaurant, hvor hun ville bestille bord. Da vi skulle hjem fra restauranten, ja hvad var så mere naturligt end at tjenerne kørte os hjem i 2 biler. Vel tilbage efter middagen sad vi og nød den sene aften, da vinbonden kom høvlende hjem på sin traktor. Vi fik en lang sludder, og han bød på sin egen rødvin. Sådan var det bare hele vejen igennem. Fantastisk service!ii

Det var til tider et lidt presset program, og det kunne godt være, vi havde nydt det lidt for meget - syntes vi ikke selv - men det var svært at nå bare nogle få af de seværdigheder, som Joachim havde indlagt, men det må vi jo så tage en anden gang.

Vi havde også et par punkteringer undervejs – det skal man jo ha’!?  De opstod alle, da vi kørte langs en golfbane, hvor man netop havde klippet en tjørnehæk med enorme torne og smidt affaldet på ddmarkvejen - genialt. Et par styrt blev det også til. En var dum nok til at vælte ind i omtalte tjørnehæk! Så der blev lige et par rifter eller tre. På vej ned fra Monte Baldo var der 2 der måtte ned og kysse stenene på grusvejen. Nok det værste sted at køre. Og endelig skal man passe på med klikpedaler. Her havde vi nok det flotteste styrt, idet pågældende stod stille og havde den ene fod sat fast. Det havde hun så glemt, hun havde. Det var kunstnerisk flot udført! Ingen af os kom dog alvorligt til skade, så ingen grund til bekymring.

bbFrokosten undervejs klarede vi ved at købe ost, skinke, brød og kolde øl i supermarkedet og spise det på de mest fantastiske steder på vores rute. Ellers er det jo her i starten af september, at de blå druer er klar. Dem smagte vi en del på. Hold da op - hvor er de gode! Lidt æbler blev det også til.

Vi havde også aftalt med Joachim, at vi gerne ville besøge en vingård med vinsmagning efterfølgende. Så han kom og hentede os efter dagens etape og kørte os til Monte Zovo.  Det viste sig at være en rigtig god oplevelse, og vi smagte nogle fantastiske vine. Deres egen vin Calinverno er anbefalelsesværdig!hh

Selv om vi ikke ville erkende det, går en uge bare for hurtigt, når man er i godt selskab. En fantastisk uge er sluttet, og Joachim kom og hentede os kl. 06.00 for at køre os til lufthavnen i Venedig. En stor tak til Joachim for en helt uforglemmelig uge med masser af oplevelser, sved, ømme bagdele og stoltheden over, at vi gjorde det!qq

Så Joachim, du har til fulde opfyldt vores forventninger. Vi kommer tilbage og prøver din nye blå rute. Vi har været samlet for at se billeder og spist en helt fantastisk italiensk middag hos Anne-Lise og Flemming.

PS. Bremser og gear skal tjekkes, og de trænger til olie.

De bedste hilsener fra
Jette og Claes Mårtensson, Virum
Lene og Flemming Schmidt, Virum
Anne-Lise og Flemming Christiansen, Skovlunde

o

Indlæg: Blå rute

Skribent: Tove Boe, Odense.

Cykelferie ved Gardasøen, uge 28, 2008.

Efter et par vellykkede cykelferier langs Elben og Donau søgte vi i år nye udfordringer længere sydpå, nærmere betegnet Gardasøens østlige bred. Det blev til en oplevelsesrig cykeluge i strålende solskin!

Turen var arrangeret af Bike Italien af en dansker, der bor dernede og tilsyneladende kender hver en lille sti og flække i hele området.

Vi kørte på mountainbikes, en nødvendighed når underlaget ikke altid er lige jævnt, og terrænet til tider ret kuperet!

Dagsetaperne var på ca. 50-60 km og turene tilrettelagt, så hver dag havde sit specielle præg. Vi kørte for det meste på småveje og stier og var sjældent ude på større trafikerede veje. Prisen for at holde sig langt fra alfavej var mange retningsskift og stop for at kigge på kort og rutebeskrivelser. Det tog tid og betød, at vi ind imellem kom i tidsnød og måtte fravælge at gøre holdt ved nogle af de attraktioner og historiske steder, vi ellers var anbefalet at se undervejs.
  
1Vi startede i Mantova syd for Verona og kørte langs floden Mincio nordpå. Landskabet var fladt, frodigt og idyllisk, og den ene majsmark afløste den anden – en udmærket opvarmningsetape. Vort mål var den lille by Pozzolengo, hvor vi blev indkvarteret på et hyggeligt Bed & Breakfast indenfor murene af byens gamle middelalderborg, og hvor vi fandt en lille lokal restaurant, hvor vi gav kokken frit spil. Det resulterede i et herligt måltid med italienske specialiteter og lokale vine og til en meget billig pris!

Næste dag startede med et besøg ved et mindesmærke fra Italiens uafhængighedskrig, San Martino di Battaglia, et 74 meter højt tårn, hvor man fra toppen havde den flotteste udsigt over landskabet, og hvorfra vi for første gang kunne skimte Gardasøens blanke vand og de omkransende bjerge. Terrænet blev noget mere kuperet, og majsmarkerne afløst af vinmarker.

4Sidst på formiddagen nåede vi Peschiera, den sydligste by ved Gardasøen, og herfra gik turen opefter til Lazise, en hyggelig middelalderby, hvor man uundgåeligt måtte slå sig ned på søpromenaden med en kold drink og nyde udsigten over søen. Dagens mål var Garda, som vi kunne besigtige fra toppen af en klippe, La Rocca, lige syd for byen. Det var hårdt arbejde at nå derop, men belønningen, en fantastisk udsigt over byen og søen var arbejdet værd!
 
Næste dag havde vi guide på den første del af turen. Det var rigtig fint – ingen unødige stop for at læse kort, mange spændende oplysninger undervejs. Ruten var lagt på små stier på bjergskråningen, det gik virkelig op og ned, og der blev brug for alle cyklens 21 gear og de brede dæk. Efter 12 km anstrengende kørsel nåede vi op til Crero, hvor vi indtog en velfortjent frokost med en enestående udsigt over søen. Og så skulle vi bare ned ad bakke til vort næste mål, Malcesine. Undervejs blev der tid til en svalende dukkert i Gardasøens klare vand.

3Malcesine blev udgangspunkt for de næste dages udflugter. Første dag tog vi færgen fra Malcesine op til søens nordligste punkt, Torbole. At se det hele fra søsiden var ikke mindre smukt, og undervejs kunne vi betragte det mylder af windsurfere, kitesurfere og optimistsejlere, der boltrer sig på søen. Fra Torbole langs kilometervis af vinmarker og blomstrende azalier til Arco, endnu en hyggelig, gammel by, som samtidig er et mekka for bjergbestigere. Kiggede man opad kunne man se bjergbestigere som bittesmå kulørte edderkopper kravle rundt på de stejle klipper. 5

Nord for Arco ligger bjergene flot på begge sider, og man kører gennem et stort område, hvor kæmpe klippestykker ligger smidt overalt som et minde om det største stenskred i Alpernes historie. Efter en rundtur omkring søen Cavedine rullede vi i ro og mag langs floden Sarca tilbage til færgelejet i Torbole. Herfra valgte vi dog at cykle hjem til Malcesine i stedet for at sejle, som rutebeskrivelsen foreskrev. Det foregik ad den meget befærdede vej, der går hele vejen rundt om Gardasøen. Med bilerne fløjtende om ørerne sendte vi de små, stille grusveje en venlig tanke!

Næste dag skulle vi helt til tops – på den magelige måde! Vi tog kabineliften op til 2000 meters højde til toppen af Monte Baldo. Hvilken stilhed og hvilken udsigt på toppen! Man føler sig meget lille og ydmyg, når man står og kigger ud over et så storslået landskab til alle sider. Nedkørslen foregik på østsiden af bjerget. En herlig fornemmelse bare at suse nedad gennem det ene hårnålesving efter det andet. Dog måtte vi undervejs overvinde en næsten 3 km lang bakke (i opadgående retning!), så vi undgik ikke sved på panden den dag heller! Til gengæld gik det så langsomt, at vi fik tid til at nyde alle de smukke blomster, der stod i fuldt flor. Nedturen førte os ned gennem dalen Val Lagarina, hvor vi måtte sande, at vi var i tidsnød og desværre måtte droppe en vandretur, der ad 3000 trin skulle have ført os op til valfartskirken Madonna di Corona, der ligger bygget ind i klippen.

Efter en overnatning hos en lille vinbonde i Brentino blev vi i bil kørt op i 1000 meters højde i Lessinia-bjergene nord for Verona. Og så gik det atter nedover ad små veje med smukke udkig og mange hårnålesving gennem vinområdet Valpolicella. Et skønt afbræk i cykelturen fik vi i vandfaldsparken i Molina, hvor vi gik rundt mellem talrige vandfald for til sidst at komme ned i en stor fascinerende klippegrotte.2

Fremme ved vort sidste logi – atter et hyggeligt B&B  langt ude i vinmarkerne, hilste vi af med cyklerne for at bruge den sidste dag til fods i Verona.

Et af turens højdepunkter foregik ikke siddende på cykelsadlen, men på stentrinene i den 2000 år gamle Arena i Verona. Sammen med flere tusinde andre sad vi, udstyret med vin, ost og brød under åben himmel i den lune aften og så operaen Tosca. Meget stemningsfuldt!

Fa arrangørens side var der forslag til at prøve andre aktiviteter, f.eks. thermalske bade, white-water-river-rafting og Via Ferrata (en speciel form for bjergklatring). Vi mente dog, at cykelturen ville give os udfordringer og oplevelser nok, og det holdt stik.

Vi kan varmt anbefale turen til alle, der har lyst til en aktiv og samtidig afslappende ferie!

Tove og Per Boe, Odense

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Bike Italien
Joachim.jerichow@bikeitalien.com
0039-0457580515
0039-3496576683

 

 

 

 

 

 

Kommentarer til vores familiecykelferier:

Blå rute, 2014: Som lovet får du et billede fra én af mange mindeværdige oplevelser på vores tur. Hvis man endelig skal punktere, kan man da lige så godt gøre det på toppen! Tusind tak for en super ferie med masser af uforglemmelige oplevelser! Selvom der var sved på panden og banden af dig til tider, fortryder vi ikke, at vi tog med! Det var fantastisk! … og vi har ikke mistet modet til eventuelt at kaste os ud i lignende igen. Mange hilsner Maja Demidowicz, København.

Jeg vil gerne uden forbehold tilslutte mig Majas beskrivelse af ferien. Som jeg tilføjer min "fortælling" - det absolut værste var, at skulle leve med en uudpakket kuffert i seks-syv dage, men det er jo ligesom en del af det, man accepterer på forhånd for at kunne få del i alle de fantastiske oplevelser. Vi kan i hvert fald underholde vores omgangskreds i dagevis, og det er endda uden at begynde på billederne, eller smalfilmsoptagelserne for den sags skyld ;o) Vi håber begge, at det vil være muligt for os at kaste os ud i endnu en tur - nu er vi begge lidt mere øvet i både at håndtere en mountainbike og i op- og nedkørsler. Jeg vil også anbefale alle at overveje en sådan tur, da den giver en helt anden måde at komme tæt på og rundt i landskabet. At det var hårdt var dels en præmis og dels en af de "glædelige" ting - det skulle jo ikke være en badeferie. Desuden kunne jeg bare have trænet noget mere inden turen! Mvh. Henrik Guldberg, København.

Grøn rute: Vi vil gerne sige rigtig mange tak for en fantastisk tur på Grøn rute. Selv om det ind imellem var både hårdt og varmt, vil det helt sikkert også blive husket som en af vores bedste ferier! De bedste hilsner Johan, Helena, Flemming og Ulla Kjer Christensen, Hinnerup.

Blå rute: Endnu engang tak for din gode tur vi cyklede igennem i dagen 19. – 25. juli. Ikke mindst en stor tak til dig for den fantastiske service du gav os. Helt igennem en virkelig godt arrangeret tur med pragtfulde overnatningssteder. Sven Aage og Martha, Odder.

Blå rute: Hjertelig tak for en fantastik oplevelse på den Blå rute. Vi ses næste sommer! Med venlig hilsen, Ingolfur og Sjöfn Prainsdottir, Island.

Blå rute: Takk for sist og en fantastisk ferie - alle storkoste seg! Vi hadde det kjempefint :-) Øystein, Torbjørn, Daniel, Jørn og Solvej, Norge.

Rød rute: Tusind tak for sidst - vi havde en på alle måder uforglemmelig ferie, som vi alle er enige om er på top 10 listen over bedste ferier ever – og det siger ikke så lidt, for vi rejser og oplever meget. Vi var helt høje på turen hjem, og har fortalt vidt og bredt om din røde rute. Nu kan vi så tænke tilbage på, hvor hårdt, sjovt, grænseoverskridende, udfordrende og betagende smukt det hele var. Simpelthen fantastisk! Turen og oplevelserne kan der sætte rigtig mange superlativer på, og vi sender dig snarest et lille skriv til hjemmesiden samt billeder. Susanne Lohmann, Sorø, Maj 2013.

Blå rute: Vi vil gerne sige tak for en super ferie på blå rute (eller den var vist nærmest rød....). Det er en fantastisk måde at være aktiv på som familie, og vi synes konceptet var rigtig, rigtig godt! Vi så steder, vi aldrig ville have set, og vi blev udfordret tilpas med terrænnet.  Og vi havde jo heldigvis Lea til at finde vej, så vi kørte stort set ikke forkert på hele turen! Vi lærte også hurtigt, at groft underlag betød pænt store sten – og når det var temmelig groft, var det kampestensstørrelse! Og trække kunne man jo altid!  Alle overnatningsstederne var rigtig gode, og dejlige og gæstfrie mennesker mødte vi overalt.  Din service var imponerende mht. at hente og bringe og fortælle os om området. Tak for det! Jeg (Anette) blev så begejstret for at køre mtb., at jeg har købt én og kører nu i skovene omkring Hinnerup + selvfølgelig landevej på min racer. Jeg håber meget, at vi enten som familie eller med venner kan tage på endnu en cykelferie en gang, og jeg læser med stor interesse om dine øvrige ture. Lea, Peter Emil, Per og Anette Tybirk, Hinnerup. 2013

Rød rute: Så er vi kommet på plads i DK igen. Vi vil gerne takke dig for en rigtig dejlig og motiverende cykeluge! Vi er rigtig glade for, at vi gjorde alvor af drømmen om en cykelferie (som vi fik for snart mange år siden). Det er særligt, når vi gennemser billederne bagefter, at det går op for os, hvilken særlig uge, vi havde sammen :) Overraskede over at se “bagsiden” af Gardasøen – på flere områder bedre og flottere end det Østrig og Schweitz, som vi allerede kender. Stolte over at ha’ håndteret en hel del højdemeter, timer i sadlen og set og boet på de dejlige steder. Pigerne siger “de gør de aldrig igen” ... men mon ikke det går, når de bare husker at træne forud ;) Drengene var, endnu engang, vilde med en aktiv ferie. Endelig sol på vores ferie gjorde naturligvis oplevelserne endnu bedre! Vagn Kirkelund, 2013.

Grøn rute: Tak for en fantastisk dejlig uge ved Gardasøen. Selv om ugen blev præget af, at vi manglede det halve af vores cykeltøj, så fik vi en dejlig ferie. Ruterne var rigtig fine, hvor man kom rundt i det flotte landskab med stor variation i oplevelser og landskab. Velvalgte veje og stier med begrænset trafik. Vi satte stor pris på dine gode rutebeskrivelser - hvor der også var fine historier med, om det vi mødte på vores vej. Vi var rigtig glade for din fleksibilitet den dag, hvor det regnede fra morgen til aften. Den dag havde ikke været sjov at komme igennem med kun 1 regnjakke ;-) Jeg er sikker på, at vi vender tilbage og cykler ved Gardasøen igen, så vi ses nok for dine ruter er værd at rejse efter :-) Charlotte Riis, Billund.

Blå rute: Tusinde tak for alle de fantastiske oplevelser, som du har givet os på denne uge. Vi har haft det helt fantastisk, mødt fantastiske mennesker og hver dag afsluttet vore etaper nye og spændende steder. Jeg (og Jørgen) håber, at vi kan komme tilbage - og gerne samme tur. Der er stadig noget, vi mangler at se! Jørgen Andersen og Sus Egholm, Lyngby.