1  

Familieferier:

Orange, Grøn, Blå og Rød rute

l

Blå rute, efterårsferien 2009!

æ

Bike & Vin 2009

o

Dolomitterne Unplugged

ll

Nove Colli og Dolomitterne

1 
 Malcesine og Mt. Baldo

1
 
   
   
 

 

 
 
 

Sæsonen 2012

 

Bike Italien arrangerer kvalitetscykelferier for par og familier i Norditalien samt cykeluger og træningslejre for motionister og mountainbike-ryttere. Vores speciale er Gardasøen, Trentino, Dolomitterne, Ortles, Schweitz og Nepal.

(Læs reaktioner på vores arrangementer nedenfor på denne side!)

Nyheder: Bike Italien har indgået en samarbejdsaftale med cykelforretningen ride4fun.dk. Aftalen betyder at alle Bike Italiens gæster kan få 10% rabat på cykler, udstyr og tøj imod fremvisning af en rejseordrebekræftelse (2012). Klik på banneret til højre for at se ride4fun's webshop.

9/12-2012: Ændring! Datoerne for afviklingen af vores første udgave af Dolomitterne Unplugged 2012 er ændret til uge 27 (første uge i juli). Det samlede program for 2012 kan ses herunder.

9/12-2012: Cykelugen Milano - Rom for motion/racer i uge 37 er allerede udsolgt, så vi har indsat en ny Milano - Rom cykeluge i uge 26. Programmet er desuden blevet justeret lidt (etape 6 og 7).

30/11-2011: Se de fedeste fotos fra årets meget vellykkede MTB-Safari 2011, hvor der til flere af ruterne var blevet tilføjet de lækreste små delikatesser i form af nye single-tracks! Se webgalleriet her.

23/11-2011: Endelig kan vi hæve sløret for vores helt nye cykeluge for motion/racer: Milano - Rom i uge 26. Vores hensigt var en cykeluge langs Italiens rygrad pakket med natur, kultur og de allermest elskede geografiske steder. Til gengæld lidt færre højdemeter, så flere kunne være med. Resultatet har oversteget alle vores forventninger (også antallet af højdemeter), og vi ser frem til at vise vores deltagere, hvorfor Italien er verdens rejseland #1! Læs mere her.

23/11-2011: Vores program 2012 for Motion/racer, MTB og Bike & Vin er nu helt opdateret og ser således ud: (klik for at læse mere)

Familieferier ved Gardasøen kan bestilles i ugerne 13-16, 28-31 samt 33-34.

10/11-2011: Læs indlæg fra FLS cykelmotionsklub's cykeluge i Dolomitterne, uge 35, 2011 (med fotos) i arkivet (Dolomitterne Unplugged 2011) eller her.

14/4: Se de netop indsatte fotos fra det første overnatningssted på orange rute (fire nætter) her.

19/2-2011: Læs om vores fantastisk mountainbike-tur til Nepal (marts 2012). To uger, 12 etaper og en fridag. Himalaya-bjergene, Chitwan National Park, templer, udfordrende cykling og masser af natur, kultur og kontakt med lokalbefolkningen! Se mere her.

19/2-2011: Så kan man læse om den spritnye familiecykelferie, den orange rute for de mindre og de magelige! For at læse mere: Klik her

18/2-2011: Læs indlægget fra Ann Birgitte Sørensen trykt i Cykelmotion Danmark, Forår i arkivet for Dolomitterne Unplugged, uge 34, 2010: "Som Trold-mændendes lærling i Dolomitterne." Her

18/2-2011: Læs også indlægget fra Benny Flyger trykt i Cykelmotion Danmark, Forår: "MTB-Safari i Brentadolomitterne, uge 21, 2010" Her

17/2-2011: Frank Lindgaard fra Viborg Cykelmotions klub løber med Bike Italien trøjen for sit levende indlæg om Dolomitterne Unplugged, uge 35, 2009. Tillykke! Læs indlægget her.

23/11/2010: Ifølge særordningen for rejsebureauer (ny lov) skal der fra årsskiftet beregnes moms på pakkerejser! Momsen beregnes efter et for rejsebureauer helt specielt sæt regler og udgør omkring 6-10% af rejsens pris.

22/11-2010: Man kan nu læse familien Hansens indlæg fra efterårsferien 2009 (blå rute) publiceret i Dansk CyklistForbunds medlemsblad: Cyklister 2010, nr. 4. her.

Se også webgalleri for Viborgs Motionsklubs træningslejr ved Gardasøeni uge 22, 2010 her

Samt webgalleri for Ikast Motionsklubs træningslejr ved Gardasøen i uge 19, 2010 (kun få billeder, desværre) her

Se fotos fra Dolomitterne Unplugged uge 30, 2010 her.

Se fotos fra Dolomitterne Unplugged uge 34, 2010 her.

Se de fantastiske billeder fra Europas mest populære MTB rute, Passo Tremalzo, Riva del Garda, som indgår i vores program for MTB Off-limits, Gardasøen i uge 16 her.

Se snebillederne samt andre fotos fra Holte MTB klub's meget vellykkede træningslejr i påsken 2010 ved Gardasøen her.

1/10-2010: Så er Bike Italien endelig blevet optaget i Rejsegarantifonden. Vores registreringsnummer er 2257.

 

Kort om sæsonen 2011:

 

Kronborgs CM's træningslejr i uge 19: Så er vi kommet ud på den anden side efter en travl periode med træningslejre ved Gardasøen for henholdsvis racer og MTB. Vejret har været fantastisk med sommertemperaturer helt fra starten af maj! Så godt som ingen regn i en fireugers periode. Kronborg cykleklub fik kørt 7 etaper med i alt 700 km og 10.000 højdemeter. Det blev også til flere festlige indslag som vinsmagning og festmiddag! Læs indlæg her.

MTB-Nordsjælland: Ugen efter blev 14 mountainbikere fra nordsjælland præsenteret for MTB Gardasøen Off Limits ypperligste singletracks og mest berømte stigninger. Det blev også til et par gode italienske gourmet middage med vin og grappa. På fjerdedagen tog vi kabineliften til Monte Baldo efter 35 km MTB-kørsel langs Gardasøen. Fra 1.780 m havde vi pragtfuld 360 graders udsigt til nationalparken Alto Bresciana, Adamellerne, Brenta-Dolomitterne og Lessinia bjergene. Turen ned bag om og nord om bjerget var varieret og sluttede med et nasty stykke free-riding... på en klippevej (ikke planlagt). Il grande finale til Passo Tremalzo levede fuldt op til forventningerne om en lang, sej, ubarmhjertig men himmelsk naturoplevelse! Den lange nedkørsel krævede deltagernes sidste reserver, da der skulle arbejdes mere end først antaget på det valgte single-track over ca. 10 km. Sikke en etape!

Viborg Cykel Motion: Kom til Gardasøen for tredje år i træk og igen ventede nye, spændende og udfordrende ruter til både A/B-holdet og C holdet. Bedst husker benene de 172 km til Passo Croce Domini (1.895 m), som må regnes for det smukkeste pas i området ved Gardasøen. Vi fik også has på Passo Fittanze (1.399 m) og C-holdet anført af Francesco var blandt andet på langtur til Soave, hvor de fik mulighed for at se den mest velholdte middelalderborg i Verona området. Swimmingpoolen på hotellet kom til sin ret i løbet af ugen og vinsmagningsarrangementet blev prikken over i'et.

MTB-Safari 2011 i Brentadolomitterne: 3. version af MTB-Safari fortsatte rækken af meget vellykkede ture. Heller ingen regn i år, men nogen flere skyer. Etaperne var i år blevet udviddet med flere nye guldstykker, som alle faldt i god jord. Heriblandt den ekstremt stejle stigning til Monte Roen; den 8 km lange singletrack nedkørsel fra Lago di Tovel langs de vældige stenskred, der kendetegner dalen; og ikke mindst ekstraturen rundt om Monte Peller, hvor landskabet blev vildt, og hvor snesevis af marmotter legede på græssletterne langs ruten. Og så må vi ikke glemme at nævne den 2 km lange vandretunnel, hvor lyset ikke virkede... heldigvis havde vi et par mobiltelefoner med, så vi i det mindste kunne se konturene af dem foran!

Dolomitterne Unplugged uge 27, 2011: Med 18.000 højdemeter blev turen akkurat lige så hård som frygtet. Allerede på førstedagen var der nogen, der havde problemer med sukker-"temperaturen", men det blev bedre som dagene skred frem. De to hårdeste fyre m/k i feltet valgte frivilligt at køre ekstra stigninger fra Sölden til Timmelsjoch og fra Bormio til Passo dello Stelvio udover det i forvejen ubarmhjertige program. Fed tur, ingen tvivl om den sag... men en skam at der ikke var flere med, for vejret var suverænt og humøret højt! Brian fra Støvring slog sin egen rekord på Passo dello Stelvio (i Bike Italien regi) (26 km og 1.800 hm), og den lyder nu på 1 time og 34 minutter! Usmageligt hurtigt!

Dolomitterne Unplugged i uge 35: FLS's Cykelmotionsklub havde bestilt deres egen tur i Dolomitterne i sidste uge af august og fået følgeskab af 5 ryttere fra Sydsjælland og Fyn. Det blev Bike Italiens hidtil største tur at arrangere med 27 personer i alt og nye hoteller hver dag. Vi kørte i to hold hele ugen og havde Bjarke Andersen med som superguide og Tom Rasmussen som chauffør. Udover en kraftig regnskylle på førstedagen og en times tid med nærmest orkanagtige vinde med hagl, havde vi det bedst tænkelig vejr igennem hele ugen! Der blev kørt stærkt oppe foran, imens andre tog det stille og roligt, imens de nød den fantastiske natur og de karakteristiske klippeformationer, der omgiver ruterne. Deltagerne, som også havde kørt i Frankrig og i Pyrenæerne var ikke i tvivl: Dolomitterne er klart Europas flotteste bjerge!

Bike og Vin, uge 36, 2011: Efter en dramatisk start med livsvigtig medicin glemt i en af de kufferter, der ikke var noget frem i lufthavnen, fandt vi tilbage til den afslappede rytme, der kendetegner dette enestående livsnyderarrangement. Vi fik cyklet en hel masse og lavet en masse spændende og anderledes arrangementer relateret til vin. Gruppen på 13 gik godt i spænd, og hver aften blev fejret, som det hør sig til. Igen var vejrguderne på gæsternes side, og regnfrakkerne blev ikke brugt (godt at vi havde dem med alligevel!) Vi er blevet lovet indtil flere indlæg om turen ikke mindst af de indtil flere skolelærere, der sugede de mange informationer om vindyrkning og (-drikning) til sig, men nu må vi se, om de får tid?

Dolomitterne Unplugged uge 37, 2011: Årets sidste tur gik forrygende ikke mindst takket være vores første svenske gæster (tre i alt) og rigtig mange gengangere fra tidligere ture for ikke at glemme Støvring motionsklub, der var mødt talrigt op til deres første tur i Dolomitterne. Igen var Tom Langberg med som chauffør og det må man sige... det gjorde han godt! Turen var kendetegnet af en rigtig god stemning, og minsandten om ikke svenskerne blev bedre til dansk, som dagene skred frem! Helt nyt i Bike Italien sammenhæng var Passo di Giau (2.236 m), som vi kan anbefale. Fra Pocol er stigningsprocenterne meget afvekslende og klippeformationerne flotte imod slutningen. Den anden side virker sværere og er mere åben og usandsynligt flot! Den skal klart prøves en anden gang! Alle kom over Passo dello Stelvio (i første forsøg), men der var mange historier om ømme ben. Endnu en super Stelvio-oplevelse! Lidt dramatisk blev sidstedagen, hvor der var lovet snestorm på Passo di Gavia om aftenen. Vi nåede passet inden sneen satte ind, omend noget forfrosne (1 grad), men med tørt tøj og et par varme drikke indenbords gik nedkørslen i silende regn ok! På det næste pas, Passo Tonale, blev alle pånær to skøre kugler fra Viborg hentet og kørt til hotellet. På trods af voldsom regn klarede de to helte strabadserne og fortjener vores respekt!

HMTBK's træningslejr i påsken 2010: For andet år i træk, stod Bike Italien for Holte MTB-klubs forårstræningslejr i påsken. De 16 ryttere fra både elite- og motionsafdeling ankom til Garda i bil. Blandt deltagerne var Verdens- og Europamester i orienteering, Lasse Brun Pedersen. De seks første ruter var planlagt ved Gardasøens østlige bred, på Monte Baldo og Monte Pastello, Lessinia. Solen havde i ugen op til startdatoen flyttet snegrænsen op over 1.200 meter, så ruterne var snefri. Alle ruter var fysisk meget udfordrende med et teknisk højt niveau. De sidste to ruter foregik i området over Tremosine på vestsiden af søen, hvor hele den øvre del af den næstsidste rute blev kørt på en klippehylde i høj sol, 20 grader og 15 cm nysne, som var faldet samme nat! Fantastisk! Læs reaktioner nedenfor.

Ikast's træningslejr ved Gardasøen, uge 19, 2010: Ikast motionsafdeling havde valgt en kombineret cykel- og kulturel træningslejr, hvor konerne M/K var blevet inviteret med. På trods af et par kraftige regnbyger kunne programmet gennemføres i sin planlagte form, og hjemme ventede frisklavede sandwiches m.m. og dåseøl fra færgen. Om eftermiddagen var deltagerne på vandretur til valfartsstedet Madonna di Corona (3.000 trin), til vinsmagning på en familieeget meget smuk beliggende vingård samt på ekskursion til Verona. På sidstedagen spiste vi festmiddag på den lokale restaurant med taler, og hvad der hører sig til!

Dolomitterne Unplugged, uge 30, 2010: Vores store dolomit-tur i uge 30 havde internationalt islæt med deltagelsen af Tom fra Boston og norske Asbjørn, der dog begge har været med Bike Italien tidligere. Derudover deltog den tidligere A-rytter Jens-Erik samt hans kone Pernille, hvis søn kører for det danske Ol-banemandskab. Som chauffør deltog triatleten Nickolas, som gennemførte sin Ironmand i København i flot stil kun to uger efter at have kørt med os! Programmet var det hidtil hårdeste i Bike Italien regi, men det gik takket være stærke ben, god form og velsmurte dieselmotorer! Størst var oplevelserne ikke overraskende på Passo di Gavia, som vi kørte fra Ponte di Legno i år samt Passo dello Stelvio fra Bormio En helt ufattelig smuk stigning, men lige en tand nemmere en klassikeren fra Prato. En ualmindelig dejlig uge med masser af fede cykeloplevelser og hygge! Læs reaktionerne nedenfor.

Dolomitterne Unplugged, uge 34, 2010: Efter en relativt våd august, tegnede det sig ikke godt for vores Dolomit-ekspedition i uge 34, men igen holdt vejrguderne hånden over Bike Italien, og det blev en suveræn cykeluge! Den eneste regn, vi havde, var imens vi spiste frokost på Passo dello Stelvio! Dramatisk underholdning, må man sige! Programmet var udfordrende men ikke opslidende, og det havde fået Ann Birgitte til at tage chancen og melde sig til, på trods af praktisk talt ingen bjergerfaring! Hun havde trænet målrettet frem til ugen og gjorde alle eksperter til skamme med en formidabel indsats! I feltets anden ende, så vi ikke meget til Brian, som viste sig at være i en klasse for sig selv, når det gik opad. Stelvio (fra Prato) blev kørt på 1.38 min. hvilket er fire minutter hurtigere end den hidtidige rekord i Bike Italien regi! Super kemi og mange dejlige oplevelser!

Bike & Vin, uge 36, 2010: Igen i år kombinerede vi nogle smukke og ikke alt for krævende cykelruter med en række kulturelle og vinrelaterede oplevelser, og igen blev det en succes! Vi fik klippet druer ned og lavet vores egen vin, som man gjorde i gamle dage. Vi tog på vandretur fra vinkælder til vinkælder i Valpolicellas romantiske omgivelser, hvor vi smagte de berømte vine: Amarone, Ripasso, Recioto, Valpolicella Superiore, Valpolicella Classico samt grappa. Det blev også til adskillige vinsmagninger, vinfestival i Avio, rundvisning i Verona samt den helt specielle vandretur til valfartsstedet Madonna di Corona. Som kulmination på en dejlig afslappende cykelferie så vi det fantastiske skakspil i Marostica i middelalderlige omgivelser med den oplyste borg i baggrunden. Levende brikker klædt i autentiske klæder, bønder med rustninger og våben, riddere til hest og dronninger med piger til at bære sløret gjorde den gamle legende om herremændenes spil om princessen til en uforglemmelig oplevelse!

1/10-2009: Se Fotogallerierne fra vores forskellige arrangementer i sæsonen 2009: Holtes MTB-træningslejr ved Gardasøen i påsken, Viborg Cykel Motions træningslejr ved Gardasøen i maj, MTB-Safari i Brentadolomitterne i juni, Dolomitterne Unplugged, uge 31 i juli samt Bike & Vin i september. Det er også muligt af se fotos fra fynske familien Hansens efterårsferie i det bedste vejr i 100 år, blå rute med Via Ferrata:

Klik her: Fotogalleri Viborg Cykel Motion

Klik her: Fotogalleri MTB-Safari

Klik her: Fotogalleri Dolomitterne Unplugged uge 31

Klik her: Fotogalleri Bike & Vin
Klik her: Indlæg Frank Lindgaard: Dolomitterne Unplugged uge 35

Klik her: Fotogalleri Familieferier, blå rute

 

 

Reaktioner:

Reaktioner på MTB-Safari, 2011: Tak for sidst, en fantastisk tur, som jeg stadigvæk tænker tilbage på med stor fornøjelse! Michael Lindved, Silkeborg.

Fantastisk tur, som bliver det sidste, jeg glemmer!!!!! Anders Møller, Frederiksund.

Reaktioner på Bike & Vin, 2011: Vi er meget begejstrede og synes begge det har været en pragtfuld, sjov og uforglemmelig tur rundt i det flotte Italienske landskab. Vi er blevet tilpas udfordret. Det er en herlig kombination med cykling, vinsmagning og historiske seværdigheder i hyggeligt samvær med dejlige mennesker og super afslappet og vidende guide. Vi ville ønske, at der fandtes andre lignende guidede ture álá Bike & Vin (samme sværhedsgrad) - så ville vi tilmelde os omgående! Mange hilsener og tak for en dejlig tur. Jytte Sørensen og Jan Kristoffersen, København.

Vi siger nok en gang mange tak for en uforglemmelig uge med dig til Bike & Vin i uge 36, 2011! Inge og Niels Physant, Gram.

Tak for en super tur rundt i vinmarkerne! Karen Marie Pind og Anders Tolstrup, Frederiksberg.

Reaktioner på Dolomitterne Unplugged uge 37, 2011: Jeg skylder dig et tak for sidst! Det var virkelig en stor oplevelse for mig at være med gutterne på cykelferie. Jeg havde på forhånd ingen forestilling om, hvor storslået det ville blive. Jeg havde kun, hvad ”de andre” havde fortalt om deres ture til Pyrenæerne. Og selv de (Mads og Henning) var imponeret over turen i år! Jeg vidste, det ville blive hårdt rent fysisk. Og det var egentlig også nok for mig. Jeg havde aldrig drømt om at naturen virkelig kunne fange mig. Men det gjorde den lige fra den første dag! Det er helt ubeskriveligt! Efter 2 dage stoppede jeg med at tage billeder. Man kan tage 1 million billeder, men det er bare noget helt andet at være der selv. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle blive imponeret af! Til dig Joachim vil jeg sige, at du var alle tiders guide. Man kan mærke, du brænder for det, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit fortsatte virke med Bike italien. Jeg håber, jeg vender tilbage engang. Jeg lovede mig selv halvvejs oppe af Stelvio at huske mig på hvor s….. ondt det gjorde! Men for s…. en cykeloplevelse. Igen ubeskriveligt! Endnu engang mange gange tak for sidst og forhåbentlig - PÅ GENSYN!!! Preben Levi, Støvring.

Jeg vil gerne sige dig tak for en god ferie i Dolomitterne. Det var en meget stor oplevelse! Du fortjener også stor ros for din måde at få turen til at glide på – tak for det! Mads Danielsen, Støvring

Ha det bäst och tack än en gång för en super vecka på alla sätt!!! Ulf Thelin, Trelleborg.

Endnu engang tak for en god tur! Frank Lindgaard, Viborg

Reaktioner familieferier, grøn rute 2011: Tak for en dejlig cykelferie. Vi er helt enige om, at det er den bedste måde at se Italien på, Freja er ikke til at skyde igennem og har insisteret på en større cykel, og jeg kan da mærke, at bakkerne i Thy ikke gør modstand af betydning. Vi anbefaler til højre og venstre. Måske – hvis du får besøg af andre, som er lige så uvidende som mig – måske skal du lige pointere, at cyklerne er uden bagagebærer og lys. Så man kan have mere end én lille rygsæk med – eller evt. en styrtaske. Samt måske nogle af de små diodelygter, som sættes på cyklerne med en elastik. Kristine Keiding, Thisted.

Holte MTB-klubs træningslejr i Garda 2010: Tak for endnu en super træningsuge ved Gardasøen. Området omkring Garda er meget smukt og giver trods de beskedne højder rigelige udfordringer såvel opad som nedad, og det virker som om, at du har haft held at finde alle de bedste spor! Underlaget er helt perfekt med godt greb, og der er utallige lækre singletracks! De fantastiske views over Gardasøen danner en perfekt kulisse for en super træningsuge! Ruterne er fint varieret, og alle har fået deres lyst styret - og det er ellers ikke nemt med 16 individualister! Jesper Crone.

Endnu en fantastisk tur til Garda. Dejligt forårsvarmt vejr, gode spor og socialt fællesskab var rammerne. På billedet ses 16*HMTBK + The Giant Joachim med Monte Baldo im hintergrund. Kasper

Reaktioner på: MTB Safari i Dolomitterne, 2010 ... sikke en oplevelse! Det var min første MTB tur i bjergene, og jeg kigger stadig billeder! Naturen var storslået! En super rute lagt af Joachim, der bragte os igennem naturreservatet i Brenta Dolomitterne. Vi oplevede alle former for underlag og brutale stigningsprocenter både opad og nedad. Vi var 7-8 timer i bjergene hver dag i 6 dage. Heraf mindst 4 timer dagligt med et godt greb i styret. Det var tydeligt at alle havde forberedt sig meget til turen, både med hensyn til cyklen og træningen. Det var klart en af de afgørende faktorer for, at turen blev en succes! En tur som denne kræver meget træning .. rigtig meget! Når formen spiller, og man heller ikke er gået ned på udstyret, er det fantastisk at sidde i en lokal Italiensk bjergby og nyde en "doppio espresso" med en grappa! Én af mange spændende lokaliteter vores guide Joachim bragte os til. Jeg kan godt igen næste år, hvornår er det? Benny Flyger, Humlebæk

Reaktioner på: Dolomitterne Unplugged, uge 30, 2010: Joachim havde ikke overdrevet med, at der ventede en cykelmæssig totaloplevelse! Afvekslende opstigninger på 10-18% - fantastiske klippeformationer (som man dog trods alt lagde mærke til) - pragtfulde nedkørsler på mellem 15-30 km. - gode hoteller med god mad og gode vine og ikke mindst det sociale samvær gruppen imellem! Ugen gik relativt hurtigt - fik vist kørt omkring de 750 km samt 14000 højdemeter - Vi fik fuld valuta for pengene! Jeg kan kun anbefale andre cykelfreaks at tage denne udfordring op - der dog kræver en god form samt en god portion stædig- og udholdenhed. Christian Lassen, Tønder

Jeg vil gerne på Jens Erik´s og mine egne vegne sige dig mange tak for en fantastisk uge i dolomitterne! Det har været en fantastisk oplevelse! Smuk natur, dejligt vejr og så i selskab med nogle rare og hyggelige personer. Så kan man vist ikke få det meget bedre! Pernille Lionett, Randers.

Reaktioner på: Dolomitterne Unplugged, uge 34, 2010: Vi kom godt hjem alle fire. Først vil jeg sige tusinde tak for 7 god dage i dit selskab - Jeg er stadig euforisk efter de 6 dage i bjergene! Det gælder både cyklingen og samværet med dig og de 6 andre deltagere! Vi talte om turen på vej hjem - vi blev alle enige om, at det kunne du ikke gøre bedre - etaperne og hotellerne var bare helt i top - så hvad kunne vi forlange mere? Så en kæmpe tak til dig, Joachim. Preben Andersen, Viborg.

Reaktioner på: Bike & Vin, uge 36, 2010: Det er nu snart 2 måneder siden, vi var på en pragtfuld cykeltur ved Gardasøen, hvor vi udover motion fik oplevet og smagt lidt på den italienske kultur og den anderledes måde at holde ferie på - vi taler meget om, at det er en af de bedste ferier vi har haft! Bent og Jette Søbye, Bagsværd.

Tak for en rigtig dejlig cykeltur! Det har været den bedste cykelferie, jeg har været på! Bedre end Korsika og Azoerne. Det var rigtig gode overnatningssteder og nogle rigtig gode restauranter. Vibeke og jeg ville ikke have spist så godt, hvis vi var alene. Det lange bord var en god oplevelse, og Skakspillet i Marostica en flot aften. Vinsmagning, høstfest i Revena, grappafremstilling og et godt hold og ikke mindst dig som turleder var godt. Jeg har anbefalet turen til alle, jeg kender, som kan lide at cykle. Måske vender vi tilbage til en tur mere. Marianne Ellegaard, Gentofte.

Tak for sidst og for en uforglemmelig tur rundt i Veneto! Det er et fantastisk koncept, du har  - vi har set steder, vi aldrig selv ville ha'  ku'  fundet ! Udfordrende cykelruter, super overnatningssteder, dejlige restauranter, lokale arrangementer, fantastiske landskaber ... jeg ku'  blive ved :-) Turen vil stå i erindringen meget længe, og jeg vil til enhver tid reklamere til højre og venstre! Vibeke Agger, Odder.

Reaktioner på: Bike & Vin, uge 38, 2010: Tusind tak for endnu en skøn tur rundt i den pragtfulde natur omkring Gardasøen. Især turen til Mt. Baldo var jo helt fantastisk! Det varer nok længe inden jeg kommer op i en lift igen, men jeg er meget glad for, at jeg overvandt mig selv - toppen var virkelig toppen!  Naturen er fantastisk, vejret var også helt perfekt og så fik vi nogle rigtig gode op- og nedture, så vi, efter dagens etape, kunne være vældig tilfredse med os selv og vores indsats. Desuden er du en mægtig god guide, så vi får set - og smagt - mange forskellige og spændende ting! Merete Rasmussen, Odense

Reaktioner på: Familieferier, Blå rute, 2010. Vi havde en rigtig god ferie! Jeg vil endda strække mig til at sige: ...en af de bedste ferier vi nogensinde har været på! Godt tilrettelagte ruter, fantastiske udsigtspunkter og ikke at forglemme den ro der falder over en, når man er nået frem til dagens mål. Udsigten fra hotellet i Malcesine og på slutdestinationen i Verona som højdepunkter på overnatningssteder. Lone og Niels Christensen, Herning.

Grøn rute, 2010: Tak for en fantastisk dejlig uge ved Gardasøen. Selv om ugen blev præget af, at vi manglede det halve af vores cykeltøj, så fik vi en dejlig ferie. Ruterne var rigtig fine, hvor man kom rundt i det flotte landskab med stor variation i oplevelser og landskab. Velvalgte veje og stier med begrænset trafik. Vi satte stor pris på dine gode rutebeskrivelser - hvor der også var fine historier med, om det vi mødte på vores vej. Vi var rigtig glade for din fleksibilitet den dag, hvor det regnede fra morgen til aften. Den dag havde ikke været sjov at komme igennem med kun 1 regnjakke ;-) Jeg er sikker på, at vi vender tilbage og cykler ved Gardasøen igen, så vi ses nok for dine ruter er værd at rejse efter :-) Charlotte Riis, Billund.

Reaktioner på: Bike & Vin, uge 37, 2009:

"Tusind tak for en dejlig ferie i uge 37. Vi har nydt selskabet, cykelturene, den gode mad og vin, og synes i øvrigt det har været en forrygende tur!" Birthe og Ejner Grønhøj, Skanderborg.

"Nu er vi også kommet hjem fra endnu en pragtfuld tur til Italien. Ugen på cykel - og til fods - nød vi virkelig meget! Det var jo selvfølgelig spændende, om oplevelserne kunne leve op til vores tidligere tur (rød rute, 2007 red.) - men det kunne de i allerhøjeste grad! Ikke mindst pga. det gode selskab og alle de mange fine steder vi besøgte!" Tom og Merete Rasmussen, Odense.

Reaktioner på: Cykelferier/familier/grønne rute:

"Alt i alt en dejlig ferie, og bagefter er det jo fedt, at have klaret lidt mere fysiske anstrengelser end hverdagen normalt bringer. Gode ruter langt fra trafikken og med mange kønne naturoplevelser! Du er en vært, der engagerer dig i kundernes særegne behov, og det er meget flot! Super overnatningssteder og dejligt også at komme ud og sejle. Vi ønsker dig held og lykke med det hele fremover!" Bo Rønne og Helle Tarp Bidstrup, Storvorde.

Reaktioner på: Cykelferier/familier/blå rute:

"Tusind tak for alle de fantastiske oplevelser, som du har givet os på denne uge. Vi har haft det helt fantastisk, mødt fantastiske mennesker og hver dag afsluttet vore etaper nye og spændende steder. Jeg (og Jørgen) håber, at vi kan komme tilbage - og gerne samme tur. Der er stadig noget, vi mangler at se!" Jørgen Andersen og Sus Egholm, Lyngby.

"Det var en super tur, der absolut levede op til vores forventninger!" Britta, Dorte, Iben og Søren Christiansen, Silkeborg.

"Vi tænker stadig tilbage på turen, som en uforglemmelig ferie, som helt klart levede op til vores forventninger på alle måder.  Overnatningsstederne var super, så fint og romantisk og dejlig morgenmad! Den gode service, da vi boede på B&B, var også enestående, at ejeren kørte os frem og tilbage fra den lokale retaurant! Din service var meget behjælpelig, mere end vi havde forventet. Desuden var det godt, at du på ruten havde skrevet ideer til, hvor vi kunne spise, og seværdigheder vi kunne se, så vi selv kunne vælge til og fra, som det passede os!" Katrine og Morten, København.

"Vi er alle enige om, at det har været en super god ferie, gode oplevelser i spændende natur, motion med gode udfordringer og ... ikke mindst... dejligt vejr! Ferien overskred alle vores forventninger!"Rosa og Lars, Tove og Per, Christa og Arne, Odense.

Reaktioner på: Cykelferier/familier/rød rute:

"Tak for sidst og en af de allerbedste ferier vi har haft!" Merete og Tom Rasmussen, Odense.

Reaktioner på: MTB-Safari, Brentadolomitterne, 2009:

"Jeg tænker rigtig tit på den fedeste og sjoveste tur nogensinde på en cykel. Ubetinget den største cykeloplevelse i mit liv!" Carl Christian Hald, Ålborg.

Reaktioner på: Dolomitterne Unplugged, 2009:

Uge 31, 2009: "Jeg havde tårnhøje forventninger... og de blev indfriet til UG med pil op! Overnatningsstederne... fjong, super topklasse!" Tommy Nielsen, Haslev.

"Det var en rigtig god tur, gode ruter og passende sværhedsgrad! Folk var gode til at køre ræs og ikke mindst vente uden sure miner. Holdet fungerede fint. Overnatningsstederne var fra gode til super!" Claus Skytte, Ryslinge.

Uge 35, 2009: "Kanon cykelferie... langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Oversteg mine forventninger med flere længder. Ualmindelig fremragende cykelruter!" Søren Pedersen, Søborg.

"Det var en stor oplevelse, storslået natur, dejligt cykelområde! De valgte ruter og overnatningssteder var perfekte!" Jørn Skipper, Støvring.

"Perfekt tur med godt selskab og ingen stress overhovedet! Rigtigt gode ruter med mange flotte bjerge! Man kan mærke du brænder for det!" Frank Lindgaard, Viborg.

Uge 31, 2008: "En vellykket, oplevelsesrig og anderledes cykelferie i uge 31, der mere end overskred mine forventninger! Det var en rigtig god og afslappet tur - ikke mindst takket være din store indsats. Jeg nød heldagsturene, udfordringerne i Dolomitterne og følelsen af at være på ferie og på 'tour', ikke et væddeløb eller bare transport mellem hoteller!" Peter Bjørn, Roskilde, juli 2008.

Uge 31: " Alt i alt må jeg sige, at det var en tur, der på næsten alle områder levede fuldt op til mine forventninger og mere til....super tur! Prisen var også meget fin, synes jeg, og vi fik meget for pengene, og kvaliteten var tip top. Distancerne på dagsturene var meget fine, og jeg synes, det var nogle super fede stigninger på nogle af de mest legendariske bjergpas... jeg tænker selvfølgelig på Timmelsjoch, Passo di Gavia og Passo dello Stelvio. Fantasiske opkørsler i en spektakulær natur og så med det held, der skulle til med masser af solskin". Jesper Kirketerp, Søborg, juli 2008

"En flott tur i godt selskap, i fantastisk natur med god mat hver kveld!" Asbjørn Grovling, Norge, juli 2008.

Uge 32: Kommentar: "...you know what I don't like about this... NOTHING!!!" Jeff Saunders, Boston, august 2008.

Reaktioner på: Dolomitterne - råt for usødet!

"Absolut og helt igennem fantastisk...din tur har virkeligt givet mig et kick... ferien overskred alle mine forventninger!" Søren Pedersen, Søborg, August 2007.

"Jeg var meget tilfreds med forløbet af ugen. Alt taget i betragtning en fin tur!" Bjarke Andersen, Ikast

"One of the most memorable times of my life!" Bill Andersen, New York

"Magnificent and breath taking views of the peaks and descents and at times hellish climbs across the Dolomite passes that we endured!" Paul Lebonitte, New York

Kontakt Bike Italien: joachim.jerichow@bikeitalien.com Telefon fastnet: 0039-0457580515 eller mobil: 0039-3496576683

 

 

 

 

 

 

 
  Medlem af Rejsegarantifonden: Reg. nr. 2257