1  

Deltagernes kommentarer:

Meget flotte, varierede og spændende ture! Blev rigeligt udfordret og fik flyttet mine grænser... hver eneste dag! Morten Albrechtsen, Espergærde

Fantastisk tur! Kan klart anbefales! Jesper Bergstrøm, Tørring.

Fjerde tur med Bike Italien; må sige noget om kvalitet, indhold og afvikling! Søren Schmidt, Horsens.

Ture og landskabet virkeligt flotte og godt arrangeret (rejse, hotel, cykelgarage osv.), så kommer helt sikkert igen en dag. Kim Hansen, Helsingør.

Valget af ruter gjorde, at jeg fik nogle af de smukkeste cykeldage, jeg har haft, og der har været en snes i både Frankrig, Italien og på Mallorca. Jan Borges, Middelfart.

Endnu en vellykket tur i super selskab! Glæder os til næste tur - we'll be back! Claes Bogan og Bill Sune Jørgensen.

God BIKE i godt selskab! Smukt med også hårdt terræn! Anne-Mette og Henrik Andersen.

q

Passo Ballino (hold 1)

y

Valstagnio-Foza (hold 2)

 

q

 

Kaiserjægerstrasse (hold 1)

e

Panarotta (hold 1)

q

Viote di Monte Bondone (hold 1)

q

Folgaria (hold 2)

q

Passo Manghen (2.047 m)

q

Passo Campo Carlo Magno

 

q

Lago di Tovel

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 

 

Kaiserjægerstrasse er god til kaminhylden!

   


Grandissimo Trentino

 

Træningslejr/cykeluge (landevej) for motionister: A, B og C-niveau.

Grandissimo Trentino (20.- 27. maj 2021)

Det er med glæde, at vi kan byde velkommen til endnu en fantastisk træningslejr/cykeluge for motionsryttere! Vi bygger videre på successen fra tidligere tre versioner af træningslejren med udgangspunkt i Levico Terme, Trentino, som har utroligt meget at tilbyde den eventyrlystne motionsrytter i form af pragtfulde og høje bjerge, berømte stigninger fra Giro d'Italia, flotte klippeformationer, gamle byer, bjergsøer i fortryllende farver, brusende vandfald samt et væld af skumle middelalderborge! Alle vores første cykeluger gik til Trentino, og turene rundt om Brentadolomitterne og til Lago di Tovel var altid med på programmet! Det er vanvittig god cykling!

Når man er på træningslejr, så skal man have det godt! Vi har derfor valgt et bike-hotel, der tilbyder lidt mere, end man kan forvente på sådan en tur! Bike-hotellet ligger i centrum af middelalderbyen Levico Terme (med hyggelige gågader indenfor få hundrede meters afstand). Se foto af hotellet her. Byen er mest kendt for dens termiske bade, hvortil folk valfarter langvejs fra! Den ligger i 520 meters højde bag søen Lago di Levico og er omgivet af høje bjerge: Cima Mandriolo (2.052 m), Monte Panarotta (2.002 m) og Pizzo di Levico (1.908 m) er de højeste og er med til at skabe en perfekt ramme for træningslejren! Hotellet har desuden en lækker udendørs swimmingpool og indendørs jacuzzi! Dertil fint wellness/sauna-område, som er til fri afbenyttelse. Det bedste ved hotellet er dog maden, som er både rigelig (buffet), varieret og tilmed på et højt kvalitetsmæssigt niveau! Vi bor i en dependance med et fællesrum, som vi kan have helt for os selv!

Cykelmæssigt ligger byen perfekt på halvvejen mellem Gardasøen og Dolomitterne, hvilket giver en masse cykelmæssige muligheder. De fire første dage kører vi rundture fra hotellet, hvorefter vi pakker kufferten og tager på en to dages ekspedition rundt om Brentadolomitterne (med en enkelt overnatning)! En helt unik enklave af Dolomitter med otte bjergtoppe over 3.000 m. Nationalparken, som fra 2009 er beskyttet af UNESCO, er iøvrigt det sidste sted i Italien, hvor bjørne lever vildt!!!

Niveauet for træningslejren/cykelugen spænder fra begyndende motionister med kun lidt bjergerfaring til de mere hard-core motionister, der gerne vil i form til den forestående løbssæson. Vi kører i to til tre hold (afhængigt af deltagerantallet) hver dag med hver deres guide. Ruterne kan tilpasses til to/tre forskellige niveauer.

Vejret på denne årstid er som regel varmt og solrigt, så vi skulle gerne få brug for swimmingpoolen og måske et par af de søer, vi kommer forbi ude på ruterne! Dog skal man være forberedt på evt. blandet vejr, da vi jo befinder os i bjergene, hvor det hurtigt kan blive koldt.

Lidt om programmet:

Allerede på førstedagen åbner vi ballet med en pragtfuld bjergrig og middelalderlig tur til den nordlige ende af Gardasøen, Riva del Garda, Lago di Tenno og Passo Ballino (750 m) samt middelalderborgene: Castel Beseno, Castel Drena, Castello di Tenno, Castello di Madruzzo, Castello di Toblino, Castello di Buonconsiglio, Trento samt Castello di Pergine. En meget scenisk og afvekslende tur med en del cykelstier og helt små veje!

På andendagen skal vi køre en bid af en tidligere 20. etape i Giro d'Italia (2018) fra Valstagnio via Foza til Asiago! qVi lægger ud med rundturen om bjergmassivet med spidserne Cima XII (2.335 m)og Monte Ortigare (2.105 m). Før første verdenskrig var bjerget faktisk otte meterhøjere, men heftige slag omkring toppen med kontinuerlige bombardementer sled toppen af! Hold 2 kører rundturen med uret og får først og fremmest glæde af middelalderbyen Borgo Valsugana, som kunne være et open-air museum ala Den gamle By i Århus. Fra Valstagnio køres den smukke og helt åbne stigning til Foza med utallige hårnålesving til Asiago (en hyggelig lille skisportsby, frokost) og passet Vezzano (1.402 m). Fed nedkørsel med kun en enkelt vejbane. Mange steder er vejen hugget ud af klippen.

Hold 1 derimod kører stigningen imod uret og får fornøjelsen af områdets mest ubehagelige stigning kaldet Kaiserjægerstrasse, der stiger 864 m over kun 5.7 km - bygget i slutningen af 1800 tallet af østrigerne som led i forsvaret af dalen. En dramatisk styrkeprøve med snævre hårnålesving og dybe afgrunde, som i stejlhed kan sammenlignes med Mortirolo og Tre Cime Lavaredo! Dagens ridt slutter med stigningen til Panarotta (1.375m /1.740 m) (valgfri), hvor man kan følge slagets gang på skilte i vejsiden med km og stigningsprocenter. Fra toppen tager man de bedste fotos af Valsugana i al sin herlighed! Nedkørsel direkte til hotellet!

På tredjedagen kører hold 1 Monte Bondone (1.685 m), som har være kørt i Giro d'Italia fem gange i henholdsvis 1956, 1957, 1978, 1992 og 2006 (Ivan Basso som vinder). Vi kørte stigningen på en af vores allerførste ture i marts måned 2008 i bare ben, imens skiløberne kørte ned på begge sider ad vejen! En kølig oplevelse... specielt at køre ned igen! Et dramatisk bjerg med flotte klippefacader og små hyggelige byer. Hjemturen passerer forbi Castel Madruzzo, Castel Dreno og Val di Marocche, hvor stenboulders dækker et kæmpe område, som man mener er det største stenskred i Alpernes historie!

Hold 2 kører som alternativ til Monte Bondone stigningen fra Calliano til skisportsstedet Folgaria, hvor man ved foden finder Trentinos største borgkompleks, Castel Beseno, som ligger højt oppe på en klippetop med stejle sider. Borgen er totalrenoveret og fortjener et besøg, når I kommer her på egen hånd (eller prøv Æbleparadisturen, Val di Non). Calliano er berømt for et historisk slag (år 1487) imellem den Venezianske republik på den ene side og Trentino på den anden, hvor Venedigs hærfører Sanseverino Aragone var så uheldig at drukne i Adige, da han flygtede fra slaget. Det hører med til historien, at han selv havde beordret broen (af træbåde) brændt af, så hans hær var fysisk afskåret fra at flygte!

På fjerdedagen gælder det træningslejrens Cima Coppi (højeste top): Passo Manghen (2.047 m), som er en del af de Dolomitter, der hører til Val di Fiemme (23,4 km, start: 418 m, slut: 2.047 m, 1.628 hm, 7%). Passet er kendetegnet ved vild natur, meget små veje (en enkelt kørebane) og praktisk talt ingen trafik! Indbegrebet af eventyrlig motions-cykelvej! Fra toppen er der nærmest uendelig udsigt til de Centrale Dolomitter samt til et rifugie, der serverer... god, nærende og varm mad! Lidt en svendeprøve for de begyndende motionister, længden taget i betragtning, men klart indenfor mulighederne, hvis bare man tager sig god tid.

Efter en forrygende nedkørsel passerer vi på vejen hjem et område med nogle helt specielle naturfænomener i form af høje grussøjler med en sten på toppen: Le Piramide di Segonzano (op til 20 meter høje), som er skabt i løbet af de sidste 50.000 år efter et kraftigt forhistorisk jordskred. De store sten sammenpressede gruslagene under dem og beskyttede dem således imod regn, imens de omkringliggende grusbunker blev eroderet væk.

Turen rundt om Brentadolomitterne på femtedagen er virkelig en stooor rute! Pragtfuld og dramatisk natur hele vejen! Udover den legendariske stigning til skisportstedet Madonna di Campiglio (Passo Campo Carlo Magno 1.650 m), hvor Pantani, som bekendt blev taget for doping (for sidste gang!), kan I glæde jer til den spektakulære cykelsti langs floden Sarca, hvor vi skal køre på siden af en lodret klippevæg i en dramatisk slugt! Derudover glædes man over de fabelagtige looks til sneklædte Cima Brenta (3.150 m) og Cima Tosa (3.173 m), den asurblå farve i Lago Molveno samt den 600 år gamle vej fra bispesædet, Castello di Stenico, der snor sig ind og ud højt hævet over søen Lago di Ponte Pia med sit karakteristiske smaragdgrønne vand. Ved at dele rundturen i to (etape 5 og 6) bliver der også tid til at besøge Italiens største og flotteste naturlige vandfald, Cascate Nardis i den eventyrlige nationalpark Val di Genova).

Efter en overnatning i Dimaro kører vi langs rafting-floden Noce til Val di Non, æbledalen med flere millioner æbletræer, hvor vi skal køre den afsluttende stigning til Lago di Tovel. Stigningen har voldsomme stenskred på begge sider, og selve søen ligger i himmelske omgivelser omgivet af 3.000 meter høje (sneklædte) bjerge til alle sider. Søen blev før i tiden kaldt den ”Røde Sø” på grund af en sjælden algeart. Skinner solen, er det meget svært at modstå fristelsen at forfriske sig i det spejlblanke, grønblå og iskolde vand!

 

Priser:

Pris m. fly og 7 dages overnatning m. halvpension
9.295 kr.
Pris kør-selv og 7 dages overnatning m. halvpension
7.095 kr.

Inklusiv: Fly, cykeltransport, transfer, 7 overnatninger med halvpension (og wellness), guides, bagagetransport, følgebil (to dage) samt moms (IVA) og hotelskatter.

Eksklusiv: Frokost, alle drikkevarer, enkeltværelsetillæg, evt. afbestillingsforsikring, reservedele og reparationer.

Enkeltværelsetillæg: 190 kr. pr. nat

Foreløbigt dagsprogram:

  1. Etape: Levico Terme-Mattarello-Castel Beseno-Rovereto-Riva del Garda-Castello di Tenno-Lago di Tenno-Passo Ballino (769 m)-Fiave-Ponte di Arche-Lago di Toblino-Castello di Toblino-Trento-Levico Terme. 134 km 2220 hm. Hold 2 kører en lidt kortere men super scenisk variant af etapen via Val di Marocche og Lago Cavadine. 110 km, 1.612 hm
  2. Etape: Hold 1: Levico Terme-Kaiserjægerstrasse (1259 m)-Monte Rovere-Passo Vezzena (1.402 m)-Asiago-Primolano-Borgo Valsugana-Panarotta (1.375m/1.740 m, optional)-Levico Terme. 140 km 2.675 hm. Hold 2: Levico Terme-Borgo Valsugana- Valstagnio-Foza-Asiago-Passo Vezzena (1.402 m)-Monte Rovere-Kaiserjægerstrasse (nedad)-Levico Terme. 115 km, 2.034 hm
  3. Etape: Hold 1: Levico Terme-Mattarello-Aldeno-Garnica Terme-Monte Bondone (1593 m)-Castello di Madruzzo-Castel Dreno-Val di Marocche-Lago di Cavedine-Trento-Levico Terme. 124 km 2750 hm. Hold 2: Levico Terme-Trento-Calliano-Castel Beseno-Folgaria (1169 m)-Carbonare-Vattaro-Levico Terme. 105 km, 1750 hm.
  4. Etape: Levico Terme-Borgo Valsugana-Passo Manghen (2047 m) (hold 1 og 2)-Piramide di Segonzano-Levico Terme. 114 km, 2150 hm. 
  5. Etape: Levico Terme-Castel Pergine-Trento-Sopramonte-Terlano-Castello di Toblino-Castello di Stenico-Pinzolo-Cascate Nardis (Italiens største naturlige vandfald)-Madonna di Campiglio (berømt skisport, Giro d'Italia 1999 og 2015)-Passo Campo Carlo Magno (1682 m)-overnatning Dimaro, Val di Sole. 126 km. 2470 hm. Hold 2. 118 km, 2253 hm
  6. Etape: Dimaro-Val di Sole-Val di Non-Lago di Giustina-Cles-Lago di Tovel, (1169 m)-Trento-Levico Terme. 116 km 1.714 hm.

Turen i tal:

Pas/bjerg/stigning Længde Start Slut Forskel gn.%
Passo Ballino
15,7
124
755
631
4%
Valstagna-Foza
14,4
154
1093
939
6,5%
Kaiserjægerstrasse
7,7
510
1259
749
9,7%
Monte Bondone
19,4
209
1593
1384
7,1%
Folgaria
13
187
1138
951
7,3%
Passo Manghen
23,4
418
2047
1629
7%
Panarotta
16,2
490
1780
1290
8%
Passo Campo Carlo Magno (Md. Campiglio)
15,3
770
1702
932
6,1%
Lago di Tovel
11,2
629
1178
549
4,9%

Kilde: www.salite.ch

De daglige ruter vil blive præsenteret på aften-briefingen, der foregår hver dag før eller lige efter aftensmaden.

Transport: Der rejses med fly fra hhv. Billund og København. Kør-selv er også en mulighed.

Cykeltransport: Jeres cykler transporteres med flyet. Omkostningerne for transporten er inkl. i prisen. Vi sørger for transport til og fra lufthavnen. Cykler transporteres bedst i "hårde" cykelkufferter. Men også en "blød" kuffert/cykeltaske eller en cykelpapkasse kan benyttes. Papkasserne fås hos din lokale cykelforretning (ikke i lufthavnen!). Hvis du bruger papkasse, skal du huske at tage sadel og pedaler af samt dreje styret. Papkassens hjørner og håndtag bør forstærkes med tape. Det er i øvrigt en god ide at emballere bagskifter, kranksæt og forgaflen ekstra grundigt! Undtagelsesvist kan cykler lejes hernede.

Afbestillingsbestemmelser: Ved eventuel afbestilling påbeløber et afbestillingsgebyr på 300 kr. Når flybilletten er betalt, tilbagebetales det fulde depositum ikke længere i tilfælde af afbestilling. Ved afbestilling senere end to uger før afrejse har rejsedeltageren ikke krav på tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Det samme gælder for: 1) Udeblivelse på afrejsedatoen. 2) For sent fremmøde på afrejsedatoen. 3) Afrejse forhindret p.gr.a ugyldigt pas.

Afbestillingsforsikring: Kan købes for 190 kr.

Mere info under Tilmelding

Kontakt Bike Italien: joachimjerichow@hotmail.com Mobil: +39-3493672104

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Passo Manghen (2.047 m)

På vej til Lago di Tovel, Brentadolomitterne.

Gardasøens nordlige ende

w

Brentadolomitterne

Lago di Tovel

w

Cima Tosa (3.173 m), Brentadolomitterne

w

w

w